Petersberg-opgaverne
De såkaldte Petersbergopgaver er opkaldt efter det tyske bjerg, hvor Vestunionens (WEU) ministerrådsmøde blev afholdt i juni 1992. Med vedtagelsen af Amsterdamtraktaten blev Petersbergopgaverne indskrevet i EU's traktatgrundlag, og indholdet er siden blevet opdateret med Lissabontraktaten. Her har man bl.a. inkluderet postkonflikt-stabiliseringsoperationer og bekæmpelse af terror, i afsnittet hvor Petersbergopgaverne oplistes.
Petersbergopgaverne omfatter et bredt spektrum af civile og militære opgaver, nemlig:
-
humanitære opgaver,
-
redningsopgaver,
-
fredsbevarende opgaver og
-
kampstyrkers opgaver i forbindelse med krisestyring, herunder fredsskabelse.
Mere information
-
Hvad indebærer EU's Fælles Udenrigs- og Sikkerhedspolitik?
Spørgsmål-svar fra EU-Oplysningen -
EU's fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik - fra erklæringsdiplomati til militær krisestyring
Småtryk nr. 6, april 2005 -
Petersberg decleration (Western European Union, Council of Ministers, Bonn, 19 June 1992)
Den vedtagne Petersberg-erklæring fra mødet i 1992