Artikel 46 EU:Domstolens kompetence mht. traktaterne
De bestemmelser i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, traktaten om oprettelse af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab, der vedrører EF-Domstolens kompetence samt udøvelsen af denne kompetence, finder kun anvendelse på følgende bestemmelser i nærværende traktat:
a) bestemmelserne om ændring af traktaten om Oprettelse af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab med henblik på Oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, traktaten om Oprettelse af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab og traktaten om Oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab;
b) bestemmelserne i afsnit VI på de i artikel 35 fastsatte betingelser
c) bestemmelserne i afsnit VII på de i artikel 11 og 11 A i traktaten om oprettelse af Det Euro-pæiske Fællesskab og artikel 40 i nærværende traktat fastsatte betingelser
d) artikel 6, stk. 2, med hensyn til institutionernes handlinger, for så vidt Domstolen har kompetence i henhold til traktaterne om oprettelse af De Europæiske Fællesskaber og i henhold til nærværende traktat
e) procedurebestemmelserne - og kun dem - i artikel 7, idet Domstolen træffer afgørelse på begæring af den berørte medlemsstat inden for en frist på en måned fra den dato, hvor Rådet har fastslået den pågældende situation i overensstemmelse med bestemmelserne i denne artikel.
f) artikel 46-53.