Hjælpemenu

Hovedmenu

Du er her: EU-OplysningenDokumenterTraktaterEU-traktaten (historisk)EU-traktaten (historisk)Samtlige bestemmelser › Artikel 40 A EU: Proce...

Artikel 40 A EU: Procedure for forstærket samarbejde

  1. Medlemsstater, der har til hensigt at indføre et forstærket indbyrdes samarbejde i henhold til artikel 40, retter anmodning til Kommissionen, der kan forelægge Rådet et forslag herom. Hvis Kommissionen ikke fremsætter noget forslag, giver den de berørte medlemssta­ter en begrundelse herfor. Disse kan så forelægge Rådet et initiativ med henblik på at få be­myndigelse til det pågældende forstærkede samarbejde.
  2. Bemyndigelsen i stk. 1 gives, under overholdelse af artikel 43 – 45, af Rådet, der træffer afgørelse med kvalificeret flertal på forslag af Kommissionen eller på initiativ af mindst otte medlemsstater og efter høring af Europa-Parlamentet. Rådets medlemmers stemmer til­deles den vægt, der er fastsat i artikel 205, stk. 2, i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab. 

Et medlem af Rådet kan anmode om, at sagen forelægges Det Europæiske Råd. Efter denne forelæggelse til Det Europæiske Råd kan Rådet træffe afgørelse i overensstemmelse med første afsnit i dette stykke.