Ratifikation

Spørgsmål (6/12-96):

Vil statsministeren på baggrund af, at det irske formandskab har fremlagt et traktatudkast, der betyder øget afgivelse af suverænitet, garantere en dansk folkeafstemning om resultatet af EU's regeringskonference, og hvornår vil den i givet fald komme?

Mundtligt svar (11/12-96):

Kristian Thulesen Dahl (DF):

Det irske formandskab har fremlagt et forslag til ny traktattekst for Den Europæiske Union, som på mange områder er ret vidtgående.

Derfor er det selvfølgelig interessant at vide, at hvis det traktatudkast på nogen måde bliver en realitet, om statsministeren så kan garantere den danske befolkning, at den danske befolkning bliver spurgt ved en folkeafstemning, om man vil acceptere det traktatudkast eller noget lignende, eller man ikke vil.

Jeg har hørt, at statsministeren de seneste dage har ytret sig omkring spørgsmålet, men ikke i særlig præcise vendinger - ikke noget med, at statsministeren ville garantere en folkeafstemning. Det, jeg håber vi kan få et klart svar på fra statsministerens side, er naturligvis at få en garanti for, at befolkningen kan regne med, at der kommer en sådan folkeafstemning, hvis det irske forslag på nogen måde bliver bragt i anvendelse.

Statsministeren (Poul Nyrup Rasmussen):

Regeringen har ikke på nuværende tidspunkt taget endelig stilling til spørgsmålet om afholdelse af en folkeafstemning om resultatet af regeringskonferencen. Regeringen har gentagne gange sagt, at det vil vi tage stilling til, når det endelige forhandlingsresultat foreligger. Og sådan er det fortsat.

Hvis der bliver noget at stemme om, og det kan vi nu engang kun vurdere, når det endelige resultat foreligger, så kan jeg bekræfte, at så bliver der en folkeafstemning.

Kristian Thulesen Dahl (DF):

Statsministeren siger: Hvis der er noget at stemme om, så skal danskerne til en folkeafstemning. Så spørger jeg helt konkret: Hvis det irske forslag til en ny traktat eksempelvis blev vedtaget, vil statsministeren så mene, at der foreligger en situation, hvorunder der vil skulle holdes en dansk folkeafstemning?

Altså med andre ord: Kan statsministeren, hvis det var udgangspunktet, garantere, at der så bliver en dansk folkeafstemning?

Keld Albrechtsen (EL):

Jeg vil gerne spørge statsministeren på baggrund af, at regeringen eller i hvert fald statsministeren tidligere har rejst tvivl om viljen til at spørge befolkningen ved en folkeafstemning: Kan vi nu i næste uge med regeringens medvirken få vedtaget en dagsorden, hvor vi får fastslået, at grundlaget fra nu af og fremefter er, at vi går ud fra som 100 pct. sikkert, at resultatet er således, at der skal være en folkeafstemning? Vil regeringen være med til sammen med os andre at vedtage en dagsorden i Folketinget? Det får vi jo mulighed for, når vi skal have forespørgselsdebatten i næste uge. Jeg tror, det vil være klogt ud fra en demokratisk synsvinkel, at regeringen er med til at fjerne den tvivl, som statsministeren jo har sået om hele det demokratiske grundlag for det, der foregår.

Frank Dahlgaard (KF):

[ingen mikrofon]

Statsministeren (Poul Nyrup Rasmussen):

Til hr. Kristian Thulesen Dahl kan jeg sige, som jeg i går gav udtryk for, at hvis det irske forslag, som vi nu kender det - og det er lagt frem vel at mærke som et forhandlingsgrundlag, det skal vi hele tiden huske, og der kan ske mange, mange ændringer undervejs, og der vil formentlig ske mange ændringer undervejs, sådan som vi har oplevet det før, og sådan vil det også ske igen - i det store hele vil være slutresultatet, så har jeg tilkendegivet i går, at så trækker vi klart i retning af en dansk folkeafstemning, og det vil jeg gerne gentage i dag.

Når jeg har sagt det på den måde, er det selvsagt også, fordi alle erfaringer jo viser os, at den tekst, et formandskab spiller ud med, jo meget sjældent er hundrede procent identisk med den tekst, der bliver slutresultatet; og dermed har jeg også svaret på hr. Keld Albrechtsens spørgsmål til mig.

Jeg tror, det er klogest, at vi tager tingene i den rigtige rækkefølge: at vi er klar, når det gælder vores forventninger. Og den forventning, jeg har understreget, har været den, jeg just har givet udtryk for, at alt trækker i den retning. Men jeg tror også, det er klogest at vente med at tage endelig stilling, til vi kender det færdige forhandlingsresultat. Man skal jo have noget at tage stilling til.

Og til hr. Frank Dahlgaard vil jeg sige - og dermed har jeg også svaret på spørgsmålet om, hvordan vi forholder os i den situation - at det må afhænge af situationen til den tid. Jeg tror også, det her må bero på, at vi tager tingene i den rigtige rækkefølge.

Og så vil jeg blot for min part slutte med at sige, at det måske også er klogt, at vi fortsætter nogle af de her tekniske overvejelser i Europaudvalget. Jeg ved, at vi allerede i morgen - som bekendt - har den sædvanlige gennemgang af oplægget til Dublin-mødet her om få dage.

Kristian Thulesen Dahl (DF):

Statsministeren må forstå, at når det her spørgsmål optager ganske mange både her i huset og uden for huset, så er det naturligvis, fordi mange er utrygge ved, at statsministerens og flertallet i Folketingets holdning til spørgsmålet om folkeafstemning skal afgøres af, om der ser ud til i befolkningen at være et flertal for eller imod den endelige traktat efter regeringskonferencen.

Det er også derfor, at statsministeren kunne skabe klarhed og tryghed i modsætning til den utryghed, der består, ved i dag klart at sige ja eller nej til spørgsmålet om, hvorvidt der vil komme en folkeafstemning, hvis det irske formandskabs forslag bliver det endelige resultat i stort set den form, hvori det foreligger - selvfølgelig med de ændringer, der nødvendigvis må komme i de forhandlinger, der også skal være. Det svar synes jeg statsministeren burde kunne give meget mere klart, end det kommer til udtryk, for at skabe den tryghed og den klarhed, som jeg synes vi har krav på.

Keld Albrechtsen (EL):

Når statsministeren ikke er i stand til at give løfte om, at vi må vente på retssagen, og når statsministeren ikke er i stand til at give tilsagn om at gå med i en dagsorden på tirsdag, så rejser statsministeren nu igen den tvivl, som han tidligere har skabt om det demokratiske grundlag for det, der foregår.

Det synes jeg er meget betænkeligt, og derfor vil jeg godt spørge statsministeren: Hvis vi nu - og sådan har jeg forstået det - er enige om, at hvis det bliver det irske udspil, eller, hvad der jo er sandsynligt, noget, der er endnu værre, hvorfor kan vi så ikke skrive det i en dagsorden på tirsdag, at der så skal være en folkeafstemning? Det forstår jeg ikke, for så ville statsministeren jo kunne fjerne den tvivl, han selv har skabt om sit demokratiske sindelag i denne her sag.

Jeg vil godt sige til statsministeren, at Tv-avisen har oplyst, at Venstre ikke vil stemme for et forslag om folkeafstemning, hvis vi stiller et sådant på tirsdag. Venstre siger mange ting og gør det modsatte; men det skulle da forhåbentlig ikke gælde for statsministeren også.

Frank Dahlgaard (KF):

Jeg fik ikke et svar, som jeg forstod, fra statsministeren på, hvorvidt man vil afvente resultatet af den retssag, der kører - og som formentlig går videre til Højesteret - om, hvorvidt den eksisterende Maastricht-traktat og dansk tiltrædelse af den er i overensstemmelse med den danske grundlovs § 20. Vil man afvente det, sådan som udenrigsministeren offentligt har tilkendegivet, eller vil man ikke, sådan som statsministeren i hvert fald på et tidligere tidspunkt har tilkendegivet? Hvad er regeringens politik her?

Hermed sluttede spørgsmålet.

(Folketingets forhandlinger 1996-97 side 2386)

Spørgsmål nr. S 3243 til statsministeren (1/9 97) af Kim Behnke (FP)

Spørgsmål (1/9-97):

Hvad er begrundelsen for, at statsministeren ikke vil oplyse befolkningen om, hvornår der skal være folkeafstemning om Amsterdam-traktaten?

Svar (16/9-97):

Regeringen vil ved begyndelsen af det nye folketingsår fremlægge lovforslag med henblik på afholdelse af en folkeafstemning i Danmark om ratifikation af Amsterdam-traktaten.

Folkeafstemningen ventes afholdt i 1998.

Folketinget vil få oplyst datoen for folkeafstemningen, så snart den er fastlagt.

(Folketingets forhandlinger 1996-97 side 8885)

Spørgsmål nr. 323 på alm. del

Spørgsmål (24/9-97):

Ministeren bedes give en redegørelse for de øvrige 14 EU-landes procedure og tidshorisont for ratifikation af Amsterdam-traktaten.

Svar (30/9-97):

Der henvises til statsministerens besvarelse af 23. september 1997 af spørgsmål nr. S 3426 stillet af folketingsmedlem Kristian Thulesen Dahl (DF). Kopi af besvarelsen vedlægges.

(Alm. del – bilag 1544 fra 1996-97)

Spørgsmål nr. S 3426 til statsministeren af Kristian Thulesen Dahl (DF)

Spørgsmål (15/9-97):

Vil statsministeren redegøre for ratifikationsproceduren af Amsterdam-traktaten i hvert af de øvrige EU-lande - herunder redegøre for, om statsministeren opfordrer de øvrige statsledere til at lade foretage en folkeafstemning om Amsterdam-traktaten i de respektive lande, så befolkningernes opbakning til Amsterdam-traktaten prøves?

Svar (24/9-97):

Regeringen har besluttet, at der skal afholdes en folkeafstemning i Danmark. Regeringen ønsker ikke at blande sig i ratifikationsproceduren i de øvrige medlemslande, herunder i spørgsmålet om eventuel afholdelse af en folkeafstemning.

På baggrund af indberetninger fra de danske ambassader i de øvrige EU-lande har regeringen følgende foreløbige oplysninger om ratifikationsproceduren i de øvrige lande.

Belgien: Belgiens ratifikation skal forelægges for - og modtage tilslutning fra - i alt syv parlamenter, henholdsvis Det Føderale Parlament (over- og underhuset) samt de regionale og de sproglige fællesskabers parlamenter. Den formelle anmodning om parlamenternes tilslutning vil blive fremsat i oktober. Der er ikke mulighed for folkeafstemning. Ratifikationsproceduren forventes afsluttet i foråret 1998.

Finland: Udenrigsministeriet vil udarbejde en samlet redegørelse december 1997, og et lovforslag vil kunne fremlægges ultimo januar 1998. Ratifikationsproceduren forventes færdig i foråret 1998 (april). Der afholdes ingen folkeafstemning.

Frankrig: Ud over en lov om ratifikation af Amsterdam-traktaten kræver en fransk tilslutning til traktaten muligvis en ændring af forfatningen. Afklaring heraf afventer en udtalelse fra Forfatningsrådet. Både for loven og en evt. ændring af forfatningen er der mulighed for folkeafstemninger. Hvis der ikke afholdes folkeafstemning, vil ratifikationsproceduren kunne være afsluttet i april eller maj 1998. Proceduren vil kunne trække ud i tilfælde af en folkeafstemning.

Grækenland: Ratifikation kan ske med simpelt flertal i parlamentet. Der afholdes ingen folkeafstemning. Proceduren forventes afsluttet sidst i 1997 eller i begyndelsen af 1998.

Holland: Ratifikationsproceduren kræver tilslutning fra det rådgivende »statsråd« og parlamentets to kamre. Der afholdes ikke folkeafstemning. Processen må forventes afsluttet i efteråret 1998.

Irland: Ratifikationen forsinkes af det fremrykkede præsidentvalg. Parlamentsbehandlingen ventes afsluttet i indeværende år, og der vil derefter blive afholdt folkeafstemning i foråret 1998. Ratifikationsproceduren ventes afsluttet i foråret 1998.

Italien: Ratifikationen skal behandles som et almindeligt lovforslag. Forslaget fremsættes umiddelbart efter underskrivelsen. Ratifikationsproceduren kan formentlig først forventes afsluttet et godt stykke ind i 1998. Der afholdes ingen folkeafstemning.

Luxembourg: Ratifikationsforslaget ventes fremlagt i november og realitetsbehandlet primo 1998 i henhold til normal procedure med to læsninger, udvalgsbetænkning samt høring af statsråd. Der afholdes ikke folkeafstemning. Ratifikationsproceduren påregnes afsluttet inden sommerferien 1998.

Portugal: Ratifikationsproceduren indebærer, at regeringen fremsætter forslag til parlamentsresolution om, at præsidenten kan ratificere. Resolutionen skal vedtages med simpelt flertal. Ratifikationsprocessen forventes afsluttet omkring sommeren 1998. Det overvejes at afholde en folkeafstemning om et bredt EU-tema. En sådan afstemning har dog ingen forbindelse med den formelle ratifikationsprocedure.

Spanien: Ratifikationen skal behandles i parlamentets to kamre. Der kan ikke gives sikre oplysninger om tidsforløbet, men proceduren må forventes færdiggjort enten i foråret eller efteråret 1998. Der afholdes ingen folkeafstemning.

Sverige: Der forventes forelagt et lovforslag for Riksdagen i midten af december. Lovforslaget behandles i foråret 1998. Der afholdes ingen folkeafstemning. Ratifikationsprocessen ventes afsluttet i foråret 1998 (april/maj).

Tyskland: Lovforslaget om ratifikationen vil blive forelagt Forbundsdag og Forbundsråd. Der stiles mod en hurtig vedtagelse af lovforslaget, dvs. vedtagelse marts 1998. Der afholdes ingen folkeafstemning.

Storbritannien: Den for ratifikationen nødvendige nationale lovgivning vil blive forelagt og behandlet efter de sædvanlige lovprocedurer. Først derefter vil ratifikationen, som sker uden parlamentets involvering og uden folkeafstemning, finde sted. Processen forventes afsluttet inden sommeren 1998.

Østrig: Der vil blive forelagt et lovforslag om ratifikation for parlamentet i februar/marts 1998. Forslaget undergives hastebehandling. Forslaget skal vedtages med 2/3-flertal. Der lægges vægt på, at den østrigske ratifikation er på plads, inden Østrig overtager formandskabet, dvs. inden 1. juli 1998. Der forventes ikke afholdt folkeafstemning.

(Folketingets forhandlinger 1996-97 side 8930)

Spørgsmål nr. 57 på alm. del

Spørgsmål (9/1-98):

Vil ministeren sørge for, at Europaudvalget snarest muligt får fremsendt det franske forfatningsråds afgørelse om forholdet mellem forfatningen og Amsterdam-traktaten i hele dens ordlyd i en dansk oversættelse.

Svar (19/1-98):

For besvarelse af spørgsmålet henvises til vedlagte notat.

Det franske Forfatningsråds udtalelse om Amsterdam-traktaten.

I. Det franske Forfatningsråd har onsdag den 31. december 1997 fastslået, at en fransk ratifikation af Amsterdam-traktaten forudsætter en forfatningsændring.

Forfatningsrådets udtalelse er tilgået Folketingets Europaudvalg i den franske originalversion den 9. januar 1998 (alm. del bilag 417). Udtalelsen foreligger kun på fransk. Rådets Generalsekretariat har på forespørgsel oplyst, at man ikke påtænker at oversætte udtalelsen til andre fællesskabssprog, idet noget sådant ville forudsætte en henvendelse fra fransk side.

2. Forfatningsrådets udtalelse indeholder en redegørelse for Amsterdam-traktaten i forhold til den franske forfatning. Redegørelsen munder ud i en beslutning, hvori det fastslås, at fransk ratifikation af Amsterdam-traktaten forudsætter en forfatningsændring.

Forfatningsrådets indsigelser vedrører alene kapitlet om personers frie bevægelighed. Mere eksplicit er Forfatningsrådets beslutning begrundet i muligheden for på sigt at anvende kvalificeret flertal og fælles beslutningstagen på områderne grænsekontrol, asyl-, flygtninge - og indvandrerspørgsmål (Amsterdam-traktatens art. 73 O, jf. art. 73 J og 73 K).

3. Forfatningsrådets beslutning var ventet. Allerede under regeringskonferencen tilkendegav man fra fransk side, at man forudså at få forfatningsmæssige problemer med de nye bestemmelser om fri bevægelighed.

Det skal bemærkes, at forfatningsændringer ikke er ualmindelige i Frankrig. Forfatningen kan ændres på to måder. For det første vil parlamentet i særlig samling kunne forestå vedtagelsen af forfatningsændringen. Den anden mulighed er at lægge spørgsmålet ud til folkeafstemning. Det er præsidenten, der vælger fremgangsmåden. I 1992 gennemførtes en forfatningsændring forud for Frankrigs tilslutning til Maastricht-traktaten. Man anvendte i denne forbindelse parlamentsproceduren. Temaet for den efterfølgende folkeafstemning i september 1992 var spørgsmålet om godkendelse af selve lovforslaget om ratifikation af Traktaten om Den Europæiske Union.

De foreløbige tilkendegivelser fra franske regeringskredse er, at Forfatningsrådets afgørelse var ventet, og at man nu vil studere den konkrete tekst nærmere, før man træffer en afgørelse vedr. spørgsmålet om valg af form for vedtagelsen af en forfatningsændring.

(Alm. del – bilag 461 fra 1997-98, 1. samling)

Spørgsmål nr. S 2941 til statsministeren af Jan Køpke Christensen (FP)

Spørgsmål (4/8-97):

Hvad agter regeringen at foretage sig i tilfælde af, at det bliver et dansk nej til Amsterdam-traktaten?

Svar (14/8-97):

Proceduren for, at Amsterdam-traktaten kan træde i kraft, fremgår af artikel 14 i traktatens almindelige og afsluttende bestemmelser (dok. CONF. 4004/97 (da), side 145, der har følgende ordlyd:

»1. Denne traktat skal ratificeres af De Høje Kontraherende Parter i overensstemmelse med deres respektive forfatningsmæssige bestemmelser. Ratifikationsdokumenterne deponeres hos Den Italienske Republiks regering.

2. Denne traktat træder i kraft den første dag i den anden måned, der følger efter den sidste signaturstats deponering af ratifikationsdokumentet.«

Som det fremgår af disse bestemmelser, har målet for regeringskonferenceforhandlingerne været at nå frem til et forhandlingsresultat, som alle deltagende regeringer kan anbefale under den nationale ratifikationsproces. Regeringen har tilkendegivet, at der vil blive afholdt en bindende folkeafstemning, før Amsterdam-traktaten kan ratificeres af Danmark.

Amsterdam-traktaten er resultatet af 15 måneders forhandlinger i regeringskonferencen. Forud var gennemført omfangsrige forberedelser, herunder arbejdet i den såkaldte Refleksionsgruppe. Regeringen har deltaget aktivt i hele dette forløb med henblik på at sikre danske interesser. Dette er sket i tæt samspil med Folketingets partier.

Regeringen arbejder for et dansk ja til Amsterdam-traktaten ved den kommende folkeafstemning. Den nye traktat imødekommer i meget vid udstrækning danske europapolitiske prioriteter, som disse er udtrykt i bl.a. det forhandlingsgrundlag, som blev godkendt af et meget bredt flertal i Folketinget den 12. december. Amsterdam-traktaten er efter regeringens opfattelse et godt samlet resultat for Danmark. Regeringen finder det i klar dansk interesse at ratificere traktaten.

I tilfælde af et dansk nej til Amsterdam-traktaten ved en kommende dansk folkeafstemning vil der opstå en - for Danmark og Europa - meget usikker og vanskelig situation.

Det er aftalt, at udvidelsesforhandlingerne med ansøgerlandene i Central- og Østeuropa samt Cypern skal indledes seks måneder efter regeringskonferencens afslutning. Udvidelsesforhandlingerne vil således starte i begyndelsen af 1998. Det er en forudsætning for gennemførelsen af udvidelsesforhandlingerne i overensstemmelse med tidsplanen, at Amsterdam-traktaten kan ratificeres af samtlige medlemslande.

Samtidig med udvidelsen vil EU i de kommende år skulle forhandle en finansieringsreform, herunder reform af landbrugs- og strukturpolitikkerne.

Danmark har meget store politiske og økonomiske interesser at varetage i disse forhandlinger. I tilfælde af et nej vil Danmarks rolle og muligheder for at varetage vores interesser i alle disse spørgsmål blive afgørende forringet. Folketinget og regeringen måtte i givet fald drøfte konsekvenserne heraf i fællesskab.

Regeringen sikrede i Amsterdam de fire danske forbehold. Det er ikke i Danmarks interesse at udvide omfanget af sin særstilling i forhold til Amsterdam-traktaten.

En egentlig genforhandling af Amsterdam-traktaten vil kræve indkaldelse af en regeringskonference. I Traktaten om Den Europæiske Union art. N, stk. 1 bestemmes, at »Enhver medlemsstats regering eller Kommissionen kan forelægge Rådet forslag til ændring af Traktater, som Unionen bygger på.

Hvis Rådet efter høring af Europa-Parlamentet og i givet fald af Kommissionen udtaler sig til fordel for afholdelse af en konference mellem repræsentanterne for Medlemsstaternes regeringer, indkaldes denne af Rådets formand for i fællesskab at fastlægge de ændringer, der skal foretages i nævnte Traktater. Hvis det drejer sig om institutionelle ændringer på det monetære område, skal Rådet for Den Europæiske Centralbank også høres.

Ændringerne træder i kraft efter at være blevet ratificeret af alle Medlemsstaterne i overensstemmelse med deres forfatningsmæssige bestemmelser.«

Regeringen anser det ikke for realistisk, at Danmark i tilfælde af et nej ved en kommende dansk folkeafstemning vil kunne opnå et flertal - dvs. mindst 7 af de øvrige medlemslandes støtte - til afholdelse af en ny regeringskonference med henblik på genforhandling af Amsterdam-traktaten.

Regeringen finder, at debatten frem til folkeafstemningen bør koncentreres om Amsterdam-traktatens indhold og betydning for udvidelsen. Efter regeringens opfattelse udgør Amsterdam-traktaten samlet set det for Danmark bedst opnåelige forhandlingsresultat i regeringskonferencen. Regeringen agter at deltage aktivt og konstruktivt i debatten på dette grundlag.

(Folketingets forhandlinger 1996-97 side 8717)