Åbenhed (aktinsigt)

Spørgsmål (3/7-97):

Hvordan er den nuværende beslutningsprocedure - afstemningsregler - i Ministerrådet i dag vedrørende fastsættelse af regler om aktindsigt?

Svar (5/9-97):

Rådet har vedtaget en rådsafgørelse om aktindsigt i Rådets egne dokumenter af 20. december 1993. Retsgrundlaget for denne afgørelse er artikel 151 i Maastricht-traktaten. Stemmereglen er simpelt flertal.

(Alm. del - bilag 1462 fra 1996-97)

Spørgsmål nr. 41 på L 1

Spørgsmål (21/4-98):

Kan ministeren bekræfte, at Amsterdam-traktatens bestemmelser om åbenhed vil vanskeliggøre en vedtagelse i Ministerrådet omkring aktindsigt, eftersom en vedtagelse iht. Amsterdam-traktaten vil skulle ske efter artikel 189 B (TEF), mens den nuværende beslutningsprocedure - afstemningsregler - i Ministerrådet i dag vedrørende aktindsigt er almindeligt flertal (jf. svar på spørgsmål 269 af 5. september 1997 på bilag (96) 1462)?

Svar (23/4-98):

Amsterdam-traktaten betyder en traktatfæstnelse af ret til aktindsigt i dokumenter fra Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen. Det fremgår af artikel 191 A, stk. 2, at generelle principper for og begrænsninger i denne aktindsigt inden for to år efter Amsterdam-traktatens ikrafttræden vil skulle vedtages af Rådet efter fremgangsmåden i artikel 189 B. Dvs., at Europa-Parlamentet får medbeslutningsret, hvilket er positivt, da Europa-Parlamentet traditionelt støtter bestræbelserne på at sikre størst mulig åbenhed i EU-arbejdet. Herudover vil hver af de nævnte institutioner, i henhold til artikel 191, stk. 3, skulle indarbejde særlige bestemmelser vedrørende aktindsigt i deres forretningsordener. Beslutning om bestemmelser i Rådets forretningsorden træffes med simpelt flertal.

Der skal således inden for to år vedtages nærmere regler om aktindsigt. Der findes i dag ikke på samme måde mulighed for at vedtage fælles overordnede principper for aktindsigt i dokumenter, som EU-institutionerne har i deres besiddelse. Amsterdam-traktaten skaber som noget nyt mulighed herfor. Dvs., at der kan vedtages en slags »offentlighedslov« for institutionernes virke. Traktatfæstnelsen af ret til aktindsigt i de tre institutioners dokumenter udgør i sig selv en betydelig styrkelse af åbenheden i EU.

(L 1 - bilag 18 fra 1997-98, 2. samling)

Spørgsmål nr. 271 på alm. del

Spørgsmål (3/7-97):

Har det under regeringskonferencen været overvejet at indføje Europarådets rekommandation vedrørende offentlighedsprincippet (1981) i Amsterdam-traktaten?

Spørgsmål nr. 269 på alm. del

Spørgsmål (3/7-97):

Hvordan er den nuværende beslutningsprocedure - afstemningsregler - i Ministerrådet i dag vedrørende fastsættelse af regler om aktindsigt?

Svar (5/9-97):

Rådet har vedtaget en rådsafgørelse om aktindsigt i Rådets egne dokumenter af 20. december 1993. Retsgrundlaget for denne afgørelse er artikel 151 i Maastricht-traktaten. Stemmereglen er simpelt flertal.

(Alm. del - bilag 1462 fra 1996-97)

Spørgsmål nr. 41 på L 1

Spørgsmål (21/4-98):

Kan ministeren bekræfte, at Amsterdam-traktatens bestemmelser om åbenhed vil vanskeliggøre en vedtagelse i Ministerrådet omkring aktindsigt, eftersom en vedtagelse iht. Amsterdam-traktaten vil skulle ske efter artikel 189 B (TEF), mens den nuværende beslutningsprocedure - afstemningsregler - i Ministerrådet i dag vedrørende aktindsigt er almindeligt flertal (jf. svar på spørgsmål 269 af 5. september 1997 på bilag (96) 1462)?

Svar (23/4-98):

Amsterdam-traktaten betyder en traktatfæstnelse af ret til aktindsigt i dokumenter fra Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen. Det fremgår af artikel 191 A, stk. 2, at generelle principper for og begrænsninger i denne aktindsigt inden for to år efter Amsterdam-traktatens ikrafttræden vil skulle vedtages af Rådet efter fremgangsmåden i artikel 189 B. Dvs., at Europa-Parlamentet får medbeslutningsret, hvilket er positivt, da Europa-Parlamentet traditionelt støtter bestræbelserne på at sikre størst mulig åbenhed i EU-arbejdet. Herudover vil hver af de nævnte institutioner, i henhold til artikel 191, stk. 3, skulle indarbejde særlige bestemmelser vedrørende aktindsigt i deres forretningsordener. Beslutning om bestemmelser i Rådets forretningsorden træffes med simpelt flertal.

Der skal således inden for to år vedtages nærmere regler om aktindsigt. Der findes i dag ikke på samme måde mulighed for at vedtage fælles overordnede principper for aktindsigt i dokumenter, som EU-institutionerne har i deres besiddelse. Amsterdam-traktaten skaber som noget nyt mulighed herfor. Dvs., at der kan vedtages en slags »offentlighedslov« for institutionernes virke. Traktatfæstnelsen af ret til aktindsigt i de tre institutioners dokumenter udgør i sig selv en betydelig styrkelse af åbenheden i EU.

(L 1 - bilag 18 fra 1997-98, 2. samling)

Spørgsmål nr. 271 på alm. del

Spørgsmål (3/7-97):

Har det under regeringskonferencen været overvejet at indføje Europarådets rekommandation vedrørende offentlighedsprincippet (1981) i Amsterdam-traktaten?

Svar (5/9-97):

Nej.

(Alm. del - bilag 1462 fra 1996-97)

Spørgsmål nr. 272 på alm. del

Spørgsmål (3/7-97):

Kan ministeren bekræfte, at Amsterdam-traktaten ikke giver nogen sikkerhed med hensyn til omfanget af borgernes ret til aktindsigt?

Svar (5/9-97):

Amsterdam-traktaten indebærer, at hovedreglen er, at borgerne har ret til aktindsigt i dokumenter fra Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen. Principper og betingelser for aktindsigten, herunder undtagelser skal defineres efterfølgende, senest to år efter Amsterdam-traktatens ikrafttræden. Det følger af artikel 191 A stk. 2, at sådanne begrænsninger skal begrundes i hensynet til offentlige eller private interesser.

(Alm. del - bilag 1462 fra 1996-97)

Spørgsmål nr. 273 på alm. del

Spørgsmål (3/7-97):

Er det sikret, at kommende EU-bestemmelser om aktindsigt indført i henhold til artikel 191 A, stk. 1, i EF-traktaten bliver minimumsbestemmelser, således at medlemsstater med tradition for høj grad af offentlighed kan være i stand til at fastholde/indføre et højt offentlighedsniveau i forhold til EU-dokumenter?

Svar (5/9-97):

Artikel 191 A i Amsterdam-traktaten omhandler en regulering af henholdsvis Rådets, Kommissionens og Europa-Parlamentets håndtering af begæringer om aktindsigt i institutionernes dokumenter. Artiklen omhandler ikke en regulering af medlemslandenes håndtering af aktindsigtsbegæringer.

(Alm. del - bilag 1462 fra 1996-97)

Spørgsmål nr. 268 på alm. del

Spørgsmål (3/7-97):

Hvilken konsekvens vil det få, hvis det ikke lykkes at opfylde den tidsfrist, der er angivet i artikel 191 A, stk. 1, i EF-traktaten?

Svar (5/9-97):

Der er angivet en tidsfrist i artikel 191 A, stk. 2. Denne tidsfrist indebærer, at der senest inden to år efter Amsterdam-traktatens ikrafttræden skal fastsættes generelle principper for og begrænsninger i retten til aktindsigt. Det er ikke muligt at forudsige, hvilken præcis politisk/retlig betydning det vil have, at tidsfristen ikke opfyldes.

(Alm. del - bilag 1462 fra 1996-97)

Spørgsmål nr. 40 på L 1

Spørgsmål (21/4-98):

Hvordan forestiller ministeren sig, at de »generelle principper« i artikel 191 A (pkt. 45 i TEF) skal se ud?

Svar (23/4-98):

I artikel 191 A, stk. 2, fastslås, at generelle principper for og begrænsninger i retten til aktindsigt af hensyn til offentlige eller private interesser, fastsættes af Rådet efter fremgangsmåden i artikel 189 B senest to år efter Amsterdam-traktatens ikrafttræden.

Arbejdet med at udmønte sådanne generelle principper, der kan medvirke til, at den enkelte EU-borger kan få større indsigt i EU-arbejdet, er endnu ikke påbegyndt i Rådet. Den danske regering har på denne baggrund endnu ikke afklaret sin holdning til spørgsmålet, men regeringen vil naturligvis arbejde for den størst mulige åbenhed.

(L 1 - bilag 18 fra 1997-98, 2. samling)

Spørgsmål nr. 241 på alm. del

Spørgsmål (3/7-97):

Hvordan forestiller ministeren sig forholdet mellem stk. 2 og stk. 3 i udformningen af ny artikel 191 A i TEF?

Svar (5/9-97):

Det fremgår af artikel 191 A, stk. 2, at de generelle principper for og begrænsninger i den generelle regel om retten til aktindsigt i Rådets, Kommissionens og Europa-Parlamentets dokumenter vedtages af Rådet efter fremgangsmåden i artikel 189 B. Når disse principper er vedtaget vil de gælde umiddelbart for de tre institutioner.

Herudover vil hver institution i henhold til artikel 191 A stk. 3 skulle udarbejde særlige bestemmelser vedrørende aktindsigt i deres forretningsordener, jf. nærmere herom i besvarelse af spørgsmål nr. 242 nedenfor. Disse bestemmelser skal udarbejdes under respekt af de generelle principper, som vedtages i medfør af artikel 191 A, stk. 2.

(Alm. del - bilag 1462 fra 1996-97)

Spørgsmål nr. 242 på alm. del

Spørgsmål (3/7-97):

Ministeren bedes redegøre for, hvad der ligger i udtrykkene »generelle principper« og »særlige bestemmelser« i stk. 2 og 3 i udformningen af ny artikel 191 A i TEF.

Svar (5/9-97):

I udtrykket særlige bestemmelser ligger bl.a. det forhold, at der i hver enkelt institution vil være behov for bestemmelser, der praktisk regulerer, hvordan aktindsigtsanmodninger behandles. For Rådets vedkommende kan det dreje sig om at fastlægge detaljerede retningslinier for at kunne gennemlæse dokumenter på stedet, opkrævning af eventuelle gebyrer og deslige. Amsterdam-traktaten indebærer en ændring af artikel 151 vedr. fastlæggelsen af Rådets forretningsorden. Det hedder nu i artikel 151:

»Med henblik på anvendelsen af artikel 191 A, stk. 3, udarbejder Rådet i forretningsordenen bestemmelser om, på hvilke betingelser offentligheden skal have aktindsigt i Rådets dokumenter. Med henblik på gennemførelsen af dette stykke fastlægger Rådet, i hvilke tilfælde det skal anses for at optræde som lovgivende myndighed, for at sikre større aktindsigt i disse tilfælde, samtidig med at beslutningsprocessen forbliver effektiv. ....«.

Det fremgår således heraf, at det i Rådets forretningsorden vil skulle fastlægges i hvilke tilfælde Rådet optræder som lovgivende myndighed for at sikre større aktindsigt i disse tilfælde.

(Alm. del - bilag 1462 fra 1996-97)

Spørgsmål nr. 267 på alm. del

Spørgsmål (3/7-97):

Betyder pkt. 3 i den nye artikel 191 A, at Kommissionen selv bestemmer, hvilke konkrete regler der skal gælde for Kommissionen og dens mange udvalg og komiteer?

Svar (5/9-97):

Der henvises til besvarelsen af spørgsmål 241.

(Alm. del - bilag 1462 fra 1996-97)

Spørgsmål nr. 264 på alm. del

Spørgsmål (3/7-97):

Medfører udformningen af erklæringen til slutakten om artikel 191 A, stk. 1 i EF-traktaten, at nationale myndigheder suverænt kan beslutte, at dokumenter, som fremsendes til EU skal hemmeligholdes?

Svar (5/9-97):

Erklæringen indebærer, at en medlemsstat har mulighed for at anmode Kommissionen eller Rådet om ikke at meddele tredjemand et dokument fra denne stat uden dens forudgående samtykke.

(Alm. del - bilag 1462 fra 1996-97)

Spørgsmål nr. 265 på alm. del

Spørgsmål (3/7-97):

Vil et land kunne udstede et generelt forbud mod aktindsigt i dokumenter fra det pågældende land, eller forudsætter bestemmelsen, at der sker en individuel meddelelse i henhold til erklæringen til slutakten om artikel 191 A, stk. 1, i EF-traktaten.

Svar (5/9-97):

Det forudsætter en individuel meddelelse.

(Alm. del - bilag 1462 fra 1996-97)

Spørgsmål nr. 266 på alm. del

Spørgsmål (3/7-97):

Hvordan afgøres tvivlsspørgsmål om håndteringen af den anførte begrænsning?

Svar (5/9-97):

De vil i første omgang blive afgjort af den pågældende institution i henhold til de regler, der fastsættes af institutionen under respekt af de generelle retningslinier, som er fastlagt i medfør af artikel 191 A, stk. 2 og 3.

Afslag på begæringer om aktindsigt i Rådets dokumenter kan i dag indbringes for EF-Domstolen eller den europæiske ombudsmand. Danmark finder det naturligt, at disse muligheder bevares i forbindelse med gennemførelsen af Amsterdam-traktatens artikel 191 A.

(Alm. del - bilag 1462 fra 1996-97)

Spørgsmål nr. 274 på alm. del

Spørgsmål (3/7-97):

Har det under regeringskonferencen været overvejet at etablere en uafhængig ankeinstans vedrørende sager om aktindsigt, således at der kan sikres en effektiv administration?

Svar (5/9-97):

Afslag på begæringer om aktindsigt i Rådets dokumenter kan i dag indbringes for EF-Domstolen eller den europæiske ombudsmand. Danmark finder det naturligt, at disse muligheder bevares i forbindelse med gennemførelsen af Amsterdam-traktatens artikel 191 A.

(Alm. del - bilag 1462 fra 1996-97)

Spørgsmål nr. S 3219 til udenrigsministeren af Keld Albrechtsen (EL)

Spørgsmål (29/8-97):

Kan ministeren bekræfte, at Amsterdam-traktaten ikke vil løse det problem med hemmeligholdelse af EU-dokumenter, som vi senest har oplevet i øldåse-sagen?

Svar (8/9-97):

Med Amsterdam-traktaten indføres et generelt princip om åbenhed i EU. Der indføres regler om aktindsigt i Rådets, Kommissionens og Europa-Parlamentets dokumenter. Og erklæringer til Rådets mødeprotokol, når Rådet optræder som lovgiver, skal offentliggøres.

De nærmere regler vedr. aktindsigt i Rådets, Kommissionens og Europa-Parlamentets dokumenter - herunder også undtagelser - skal vedtages i den såkaldte procedure med fælles beslutningstagen inden for 2 år efter Amsterdam-traktatens ikrafttræden.

Det kan således ikke for nærværende vurderes, om der i henhold til de nye regler, der skal vedtages om aktindsigt, vil kunne gives aktindsigt i korrespondance mellem et medlemsland og EU-Kommissionen i en sag som den i spørgsmålet omhandlede.

Der henvises endvidere til besvarelsen af spørgsmål nr. S 3206.

(Folketingets forhandlinger 1996-97 side 8859)

Nej.

(Alm. del - bilag 1462 fra 1996-97)

Spørgsmål nr. 272 på alm. del

Spørgsmål (3/7-97):

Kan ministeren bekræfte, at Amsterdam-traktaten ikke giver nogen sikkerhed med hensyn til omfanget af borgernes ret til aktindsigt?

Svar (5/9-97):

Amsterdam-traktaten indebærer, at hovedreglen er, at borgerne har ret til aktindsigt i dokumenter fra Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen. Principper og betingelser for aktindsigten, herunder undtagelser skal defineres efterfølgende, senest to år efter Amsterdam-traktatens ikrafttræden. Det følger af artikel 191 A stk. 2, at sådanne begrænsninger skal begrundes i hensynet til offentlige eller private interesser.

(Alm. del - bilag 1462 fra 1996-97)

Spørgsmål nr. 273 på alm. del

Spørgsmål (3/7-97):

Er det sikret, at kommende EU-bestemmelser om aktindsigt indført i henhold til artikel 191 A, stk. 1, i EF-traktaten bliver minimumsbestemmelser, således at medlemsstater med tradition for høj grad af offentlighed kan være i stand til at fastholde/indføre et højt offentlighedsniveau i forhold til EU-dokumenter?

Svar (5/9-97):

Artikel 191 A i Amsterdam-traktaten omhandler en regulering af henholdsvis Rådets, Kommissionens og Europa-Parlamentets håndtering af begæringer om aktindsigt i institutionernes dokumenter. Artiklen omhandler ikke en regulering af medlemslandenes håndtering af aktindsigtsbegæringer.

(Alm. del - bilag 1462 fra 1996-97)

Spørgsmål nr. 268 på alm. del

Spørgsmål (3/7-97):

Hvilken konsekvens vil det få, hvis det ikke lykkes at opfylde den tidsfrist, der er angivet i artikel 191 A, stk. 1, i EF-traktaten?

Svar (5/9-97):

Der er angivet en tidsfrist i artikel 191 A, stk. 2. Denne tidsfrist indebærer, at der senest inden to år efter Amsterdam-traktatens ikrafttræden skal fastsættes generelle principper for og begrænsninger i retten til aktindsigt. Det er ikke muligt at forudsige, hvilken præcis politisk/retlig betydning det vil have, at tidsfristen ikke opfyldes.

(Alm. del - bilag 1462 fra 1996-97)

Spørgsmål nr. 40 på L 1

Spørgsmål (21/4-98):

Hvordan forestiller ministeren sig, at de »generelle principper« i artikel 191 A (pkt. 45 i TEF) skal se ud?

Svar (23/4-98):

I artikel 191 A, stk. 2, fastslås, at generelle principper for og begrænsninger i retten til aktindsigt af hensyn til offentlige eller private interesser, fastsættes af Rådet efter fremgangsmåden i artikel 189 B senest to år efter Amsterdam-traktatens ikrafttræden.

Arbejdet med at udmønte sådanne generelle principper, der kan medvirke til, at den enkelte EU-borger kan få større indsigt i EU-arbejdet, er endnu ikke påbegyndt i Rådet. Den danske regering har på denne baggrund endnu ikke afklaret sin holdning til spørgsmålet, men regeringen vil naturligvis arbejde for den størst mulige åbenhed.

(L 1 - bilag 18 fra 1997-98, 2. samling)

Spørgsmål nr. 241 på alm. del

Spørgsmål (3/7-97):

Hvordan forestiller ministeren sig forholdet mellem stk. 2 og stk. 3 i udformningen af ny artikel 191 A i TEF?

Svar (5/9-97):

Det fremgår af artikel 191 A, stk. 2, at de generelle principper for og begrænsninger i den generelle regel om retten til aktindsigt i Rådets, Kommissionens og Europa-Parlamentets dokumenter vedtages af Rådet efter fremgangsmåden i artikel 189 B. Når disse principper er vedtaget vil de gælde umiddelbart for de tre institutioner.

Herudover vil hver institution i henhold til artikel 191 A stk. 3 skulle udarbejde særlige bestemmelser vedrørende aktindsigt i deres forretningsordener, jf. nærmere herom i besvarelse af spørgsmål nr. 242 nedenfor. Disse bestemmelser skal udarbejdes under respekt af de generelle principper, som vedtages i medfør af artikel 191 A, stk. 2.

(Alm. del - bilag 1462 fra 1996-97)

Spørgsmål nr. 242 på alm. del

Spørgsmål (3/7-97):

Ministeren bedes redegøre for, hvad der ligger i udtrykkene »generelle principper« og »særlige bestemmelser« i stk. 2 og 3 i udformningen af ny artikel 191 A i TEF.

Svar (5/9-97):

I udtrykket særlige bestemmelser ligger bl.a. det forhold, at der i hver enkelt institution vil være behov for bestemmelser, der praktisk regulerer, hvordan aktindsigtsanmodninger behandles. For Rådets vedkommende kan det dreje sig om at fastlægge detaljerede retningslinier for at kunne gennemlæse dokumenter på stedet, opkrævning af eventuelle gebyrer og deslige. Amsterdam-traktaten indebærer en ændring af artikel 151 vedr. fastlæggelsen af Rådets forretningsorden. Det hedder nu i artikel 151:

»Med henblik på anvendelsen af artikel 191 A, stk. 3, udarbejder Rådet i forretningsordenen bestemmelser om, på hvilke betingelser offentligheden skal have aktindsigt i Rådets dokumenter. Med henblik på gennemførelsen af dette stykke fastlægger Rådet, i hvilke tilfælde det skal anses for at optræde som lovgivende myndighed, for at sikre større aktindsigt i disse tilfælde, samtidig med at beslutningsprocessen forbliver effektiv. ....«.

Det fremgår således heraf, at det i Rådets forretningsorden vil skulle fastlægges i hvilke tilfælde Rådet optræder som lovgivende myndighed for at sikre større aktindsigt i disse tilfælde.

(Alm. del - bilag 1462 fra 1996-97)

Spørgsmål nr. 267 på alm. del

Spørgsmål (3/7-97):

Betyder pkt. 3 i den nye artikel 191 A, at Kommissionen selv bestemmer, hvilke konkrete regler der skal gælde for Kommissionen og dens mange udvalg og komiteer?

Svar (5/9-97):

Der henvises til besvarelsen af spørgsmål 241.

(Alm. del - bilag 1462 fra 1996-97)

Spørgsmål nr. 264 på alm. del

Spørgsmål (3/7-97):

Medfører udformningen af erklæringen til slutakten om artikel 191 A, stk. 1 i EF-traktaten, at nationale myndigheder suverænt kan beslutte, at dokumenter, som fremsendes til EU skal hemmeligholdes?

Svar (5/9-97):

Erklæringen indebærer, at en medlemsstat har mulighed for at anmode Kommissionen eller Rådet om ikke at meddele tredjemand et dokument fra denne stat uden dens forudgående samtykke.

(Alm. del - bilag 1462 fra 1996-97)

Spørgsmål nr. 265 på alm. del

Spørgsmål (3/7-97):

Vil et land kunne udstede et generelt forbud mod aktindsigt i dokumenter fra det pågældende land, eller forudsætter bestemmelsen, at der sker en individuel meddelelse i henhold til erklæringen til slutakten om artikel 191 A, stk. 1, i EF-traktaten.

Svar (5/9-97):

Det forudsætter en individuel meddelelse.

(Alm. del - bilag 1462 fra 1996-97)

Spørgsmål nr. 266 på alm. del

Spørgsmål (3/7-97):

Hvordan afgøres tvivlsspørgsmål om håndteringen af den anførte begrænsning?

Svar (5/9-97):

De vil i første omgang blive afgjort af den pågældende institution i henhold til de regler, der fastsættes af institutionen under respekt af de generelle retningslinier, som er fastlagt i medfør af artikel 191 A, stk. 2 og 3.

Afslag på begæringer om aktindsigt i Rådets dokumenter kan i dag indbringes for EF-Domstolen eller den europæiske ombudsmand. Danmark finder det naturligt, at disse muligheder bevares i forbindelse med gennemførelsen af Amsterdam-traktatens artikel 191 A.

(Alm. del - bilag 1462 fra 1996-97)

Spørgsmål nr. 274 på alm. del

Spørgsmål (3/7-97):

Har det under regeringskonferencen været overvejet at etablere en uafhængig ankeinstans vedrørende sager om aktindsigt, således at der kan sikres en effektiv administration?

Svar (5/9-97):

Afslag på begæringer om aktindsigt i Rådets dokumenter kan i dag indbringes for EF-Domstolen eller den europæiske ombudsmand. Danmark finder det naturligt, at disse muligheder bevares i forbindelse med gennemførelsen af Amsterdam-traktatens artikel 191 A.

(Alm. del - bilag 1462 fra 1996-97)

Spørgsmål nr. S 3219 til udenrigsministeren af Keld Albrechtsen (EL)

Spørgsmål (29/8-97):

Kan ministeren bekræfte, at Amsterdam-traktaten ikke vil løse det problem med hemmeligholdelse af EU-dokumenter, som vi senest har oplevet i øldåse-sagen?

Svar (8/9-97):

Med Amsterdam-traktaten indføres et generelt princip om åbenhed i EU. Der indføres regler om aktindsigt i Rådets, Kommissionens og Europa-Parlamentets dokumenter. Og erklæringer til Rådets mødeprotokol, når Rådet optræder som lovgiver, skal offentliggøres.

De nærmere regler vedr. aktindsigt i Rådets, Kommissionens og Europa-Parlamentets dokumenter - herunder også undtagelser - skal vedtages i den såkaldte procedure med fælles beslutningstagen inden for 2 år efter Amsterdam-traktatens ikrafttræden.

Det kan således ikke for nærværende vurderes, om der i henhold til de nye regler, der skal vedtages om aktindsigt, vil kunne gives aktindsigt i korrespondance mellem et medlemsland og EU-Kommissionen i en sag som den i spørgsmålet omhandlede.

Der henvises endvidere til besvarelsen af spørgsmål nr. S 3206.

(Folketingets forhandlinger 1996-97 side 8859)