Hjælpemenu

Hovedmenu

Info

Dokumentreference:

KOM (2008) 0811

Fremsættelsesdato:

03.12.2008

Udsteder:

Kommissionen

GRØNBOG om håndtering af bioaffald i EU {SEK(2008) 2936}

GRØNBOG om håndtering af bioaffald i EU {SEK(2008) 2936}

Ændret forslag

Titel: GREEN PAPER On the management of bio-waste in the European Union
Dokumentreference: KOM (2008) 0811
Fremsættelsesdato: 07.01.2009

Resume

Kommissionen har den 3. december 2008 fremlagt en grønbog, som lægger op til en debat om en mulig fremtidig regulering af bioaffald på enten EU- eller nationalt niveau. 

I grønbogen defineres Bioaffald som:

  • bionedbrydeligt have- og parkaffald
  • mad- og køkkenaffald fra husholdninger, restauranter, cateringfirmaer og detailforretninger
  • lignende affald fra fødevareforarbejdningsvirksomheder. 

Grønbogen præsenterer de eksisterende håndteringsmetoder til bioaffald, herunder:

  • deponering, hvor bioaffaldet nedbrydes i deponeringsanlæg under dannelsen af gas
  • forbrænding af bioaffald som en del af blandet husholdningsaffald
  • biologisk behandling, herunder kompostering, anaerob nedbrydning og mekanisk biologisk behandling.

Grønbogen indeholder også et afsnit om miljømæssige, økonomiske og sociale spørgsmål i tilknytning til håndtering af bioaffald. Kommissionen er interesseret i at kortlægge, hvilke virkemidler der vurderes som mest effektive til at opnå forbedringer i håndteringen af bioaffald.

Resumeet er udarbejdet af Folketingets EU-Oplysning. For yderligere notater m.v. om forslaget se boksen med "relaterede dokumenter".