Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om fødevareinformation til forbrugerne
UDTALELSE FRA KOMMISSIONEN i henhold til artikel 294, stk. 7, litra c), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde om Europa-Parlamentets ændring[er] til Rådets holdning til forslaget til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om fødevareinformation til forbrugerne, om ændring af forordning (EF) nr. 1924/2006 og forordning (EF) nr. 1925/2006 og om ophævelse af direktiv 87/250/EØF, 90/496/EØF, 1999/10/EF, 2000/13/EF, 2002/67/EF, 2008/5/EF og forordning (EF) nr. 608/2004
Ændret forslag
Resume
Det overordnede formål med forslaget, der er fremsat den 30. januar 2008, er at sikre et højt niveau af forbrugersundhed og garantere forbrugernes ret til information ved at fastlægge generelle principper om, og krav til fødevareinformation.
Forslaget samler EU's gældende horisontale mærkningsbestemmelser i én forordning, der skaber et fælles grundlag for både mærkning af færdigpakkede fødevarer og andre former for formidling af fødevareinformation. Forslaget omfatter enhver form for fødevareinformation, og alle fødevarer, der skal markedsføres i EU. Dog omfatter den ikke de vertikale mærkningsregler (f.eks. vinmærkning), som vil blive bibeholdt.
Resumeet er udarbejdet af Folketingets EU-Oplysning. For yderligere notater m.v. om forslaget se boksen med "relaterede dokumenter".