Rammeprogram om grundlæggende rettigheder og retfærdighed for perioden 2007-2
Forslaget er vedtaget ved:
UDTALELSE FRA KOMMISSIONEN i henhold til EF-traktatens artikel 251, stk. 2, tredje afsnit, litra c), om Europa-Parlamentets ændringer til Rådets fælles holdning til forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS BESLUTNING om et særprogram om civilret for perioden 2007-2013 som en del af det generelle program om grundlæggende rettigheder og retfærdighed
Resume
Forslaget til afgørelse har hjemmel TEF art. 61, litra c og 67, stk. 2, og skal behandles efter proceduren i TEF art 251 (Den fælles beslutningsprocedure).
Forslaget er fremsat for at nå målene i EF-traktaten og i Haag-programmet om styrkelse af frihed, sikkerhed og retfærdighed i EU. Forslaget omfatter et generelt program for perioden 2007-2013 på det civilretlige område, der skal forbedre det gensidige kendskab til medlemsstaternes retssystemer og bidrage til at fjerne hindringerne for et civilretligt samarbejde, således at det indre marked kan fungere mere hensigtsmæssigt.