Hjælpemenu

Hovedmenu

Om familiesammenføring

Besvaret § 20-spørgsmål
Svardato: 5. februar 2015

Anders Samuelsen (LA)

Mener ministeren, at det er rimeligt, når danske statsborgere gift med tredjelandsborgere, i lyset af at sagsbehandlingstiden for færdigbehandling af fuldt oplyste sager om familiesammenføring efter EU-retten i nogle tilfælde er oppe på 9 måneder, risikerer tab af indkomst på grund af myndighedernes forsinkede sagsbehandling?

Justitsminister (Mette Frederiksen) 

Spørgsmålet kan kun besvares fyldestgørende, hvis der til brug for besvarelsen indhentes en udtalelse fra Statsforvaltningen.

Spørgsmålet kan derfor ikke besvares inden for de rammer, der gælder for S-spørgsmål, jf. herved Folketingets Forretningsorden § 20, stk. 1 og 2, som senest affattet ved Folketingsbeslutning nr. 167 af 1. juni 2007.

Jeg kan i øvrigt oplyse, at Udvalget for Udlændinge- og Integration den 30. januar 2015 har stillet spørgsmål nr. 356-359 (Alm. del) om samme emne. Justitsministeriet har til brug for besvarelsen heraf anmodet Statsforvaltningen om en udtalelse.