Vil ministeren i lyset af EU-domstolens afgørelse af 3. december 2014 tage skridt til at ændre reglerne i det danske RUT, således at de pågældende oplysninger skal registreres i RUT inden udstationeringen?
Svardato: 19. december 2014
Finn Sørensen (EL)
Vil ministeren i lyset af EU-domstolens afgørelse af 3. december 2014 tage skridt til at ændre reglerne i det danske RUT, således at de pågældende oplysninger skal registreres i RUT inden udstationeringen?
Beskæftigelsesminister (Henrik Dam Kristensen)
Det er anerkendt i retspraksis fra EU-domstolen, at en medlemsstat kan stille krav om, at tjenesteydere fra en anden medlemsstat skal afgive en erklæring til de kompetente myndigheder i forbindelse med levering af en tjenesteydelse. Dette fremgår bl.a. af en tidligere sag om det belgiske anmeldelsessystem, jf. C-577/10, som bekræftes med afgørelsen af 3. december 2014 jf. C-315/13. Dommen forholder sig ikke til spørgsmålet om, hvornår en medlemsstat kan kræve en erklæring om levering af en tjenesteydelse.
Dommen giver mig ikke anledning til at foreslå ændringer af reglerne om anmeldelsespligt til RUT-registeret. For øvrig omtale af dommen C-315/13 henviser jeg til besvarelsen af alm. del spørgsmål nr. 78 (BEU alm. del).