Hjælpemenu

Hovedmenu

Om møde vedrørende statens bidrag til Aarhus som europæisk kulturhovedstad

Besvaret § 20-spørgsmål

Svardato: 20. november 2013

Mette Bock (LA)

Vil ministeren oplyse, hvorfor hun ikke deltog i mødet den 2. oktober 2013 sammen med finansministeren vedrørende statens bidrag til Aarhus som europæisk kulturhovedstad 2017?

Kulturminister (Marianne Jelved)

Da jeg ikke har været involveret i mødet den 2. oktober 2013, har jeg forelagt spørgemålet for Finansministeriet, der har givet nedenstående svar, som jeg henholder mig til:

"Mødet mellem Magistraten i Aarhus Kommune - borgmesteren og fire rådmænd - samt finansministeren den 2. oktober 2013 fandt sted, da Magistraten besøgte København. Mødet omhandlede en række forskellige områder, herunder det oplæg til by- og oplandsstrategi, som 6-byerne har udarbejdet, samt kommunaløkonomi, erhvervsudvikling mv. Projekt Kulturby 2017 indgik som ét element i mødet, der således havde en bredere dagsorden. Kulturministeren deltog derfor ikke i mødet."