Om europapolitiske forhandlinger

Svardato: 14. januar 2014

Lars Løkke Rasmussen (V)

Danmark er et retssamfund, der hviler på en folkestyretradition. Hvis en regering synes, at man ikke skal administrere efter dansk lov, så bør en regering altså initiere, at der kommer en ny lovgivning. Vi er nu over halvvejs i folketingsåret, og der er ikke fremsat noget lovforslag. Statsministeren har ikke en skygge af parlamentarisk opbakning til den linje, der er lagt i den her sag. Altså, jeg kan jo kun aflæse det i den offentlige debat, for mig bekendt har der ikke været nogen egentlige forhandlingsmøder. Men hvis jeg hører det rigtigt, er det jo sådan, at der ikke er nogen partier, der ser på den her sag fuldstændig på samme måde, som regeringen gør. Jeg synes, at det er et problem, men det synes statsministeren så ikke. Man skal bare regere landet i direkte samklang med nogle embedsmænd i Kommissionen uden inddragelse af et flertal i Folketinget. Det synes jeg ikke danskerne er tjent med.

Men må jeg ikke spørge om noget helt andet? For nu har vi taget hul på et nyt år, og man begynder jo, som statsministeren var inde på, så småt at kunne se effekterne af den politik, der bliver ført. Det gælder bl.a. den økonomiske politik, som jo hviler på de reformer, som vi fik vedtaget før valget, som man gik til valg på at rulle tilbage, og som man nu har taget til sig – og godt for det, for ellers ville Danmark jo ikke være, hvor Danmark er nu.

Men det er jo også på andre områder, man begynder at kunne se effekten. Lad os f.eks. se på udlændingeområdet. Der regner regeringen med at der næste år vil være 7.500 familiesammenføringer mod små 3.000 i 2011. Jeg snakker her om asylansøgere. Der er altså en stigning i antallet af familiesammenføringer. Man har fjernet starthjælpen. Man har skabt andre vilkår vedrørende vores asylcentre, og vi begynder at kunne se den samlede effekt. Den løber foreløbig op i en regning på 1 mia. kr., der kunne have været brugt på noget andet. Og så vil jeg egentlig bare spørge, om det stopper her, altså med milliarden, eller om regeringen budgetterer med, at der skal være yderligere udgifter på det her område?

Statsministeren (Helle Thorning-Schmidt)

Det var mange spørgsmål fra hr. Lars Løkke Rasmussen, men vi er nødt til at tage diskussionen om den her børnefamilieydelse, for det, hr. Lars Løkke Rasmussen dybest set siger, er, at selv om juristerne i Danmark siger, at den her sag kan vi ikke vinde, selv om vi er helt enige i Kommissionens fortolkning af det her spørgsmål, så skal vi fortsætte med at administrere i strid med EU-lovgivningen. Det er det, som hr. Lars Løkke Rasmussen siger, og det undrer mig virkelig meget, at hr. Lars Løkke Rasmussen, som jo ellers roser sig af at være del af et parti, der går ind for den fri bevægelighed, og roser sig af, at Danmark er et retssamfund, med åbne øjne vil administrere på en måde, som man ved ikke er i overensstemmelse med lovgivningen.

Hvis der havde været en chance for, at vi kunne vinde den her sag, så havde vi selvfølgelig taget den, men hvis man vurderer, at der ikke er nogen chance, så vil det være en dårlig håndtering af den danske sag at sætte sig tilbage og vente på en åbningsskrivelse eller en dom for den sags skyld. Det vil være en dårlig håndtering. Jeg må bare minde hr. Lars Løkke Rasmussen om, at det ikke kan være nyt for hr. Lars Løkke Rasmussen, at man forsøger at rette lovgivningen ind, så den passer med den lovgivning, vi selv har skrevet under på. Det gjorde man jo også i forbindelse med Metockdommen. Så det kan umuligt komme bag på hr. Lars Løkke Rasmussen, at det forholder sig sådan.

Det kan ikke komme bag på hr. Lars Løkke Rasmussen, for det her er et spørgsmål, vi har diskuteret længe. Vi indkalder partierne til en diskussion af det her spørgsmål, sådan at vi får bragt lovgivningen i overensstemmelse med den måde, vi administrerer på. Men man kan ikke som ansvarlig regering vide, at borgerne har nogle krav, og så ikke leve op til dem. Så begynder det at være i uoverensstemmelse med lovgivningen, og det kan man ikke som regering.

Lars Løkke Rasmussen (V)

Det er jo nogle interessante vurderinger, regeringen har, men det er jo nogle, regeringen monopoliserer med sig selv. Altså, kan statsministeren ikke bekræfte, at der ikke er fremsat noget lovforslag? Kan statsministeren ikke bekræfte, at der ikke har været ført detaljerede forhandlinger omkring indholdet af et sådant lovforslag?

Det er altså næsten ikke værd at bruge ord på, for jeg synes jo, det skriger til himlen, at vi har en regering, der slog sig op på god regeringsførelse, da man kom ned fra det sorte tårn, og så har vi en situation her, hvor vi mere end halvdelen inde i folketingsåret ikke har set et lovforslag fra regeringens side om det her forhold, hvor regeringen – i strid med den lovgivning, der er vedtaget i Danmark – ikke har sikret sig, at der er parlamentarisk dækning for den måde, man forvalter tingene på.

Det tror jeg desværre ikke, jeg bliver meget klogere på her i dag, så jeg gentager bare mit spørgsmål fra før. For før statsministeren blev statsminister, sagde statsministeren jo, og nu citerer jeg: Jeg kunne ikke drømme om at gå over mod en lempeligere udlændingepolitik. Og nu står vi altså her i starten af 2014 med en ekstraregning på udlændingepolitikken i 2013 på 1 mia. kr. Så er det da værd at spørge, om det ikke er et udtryk for, at statsministeren måske ikke – i hvert fald ikke på det her lille politikområde – helt har levet op til det, der blev lovet, nemlig ikke at lempe. Eller man kan i hvert fald spørge, om det så stopper med milliarden. Altså, regner regeringen med, der skal bruges yderligere her?

Når jeg spørger, er det selvfølgelig også, fordi statsministeren bliver ved med at spørge mig om det der udgiftsstop – som jo altså svarer til, at hver gang jeg vil bruge 100 kr., vil statsministeren bruge 100 kr. og 60 øre – og at dansk politik skal handle om de sidste 60 øre. Og her er der så 1 mia. kr. Jeg synes da, den milliard kunne have været brugt bedre på andre ting.

Statsministeren (Helle Thorning-Schmidt)

Altså, jeg er nødt til at vende tilbage til det andet. Jeg skal også nok forsøge at gå ind i diskussionen om familiesammenføringer, men jeg er bare nødt til at sige, at selvfølgelig vil jeg indkalde til forhandlinger med Folketingets partier, og selvfølgelig vil vi lægge forslag til lovgivning frem i Folketingssalen. Det har jeg sagt ved tidligere lejligheder, også her i salen. Så det tror jeg egentlig godt at hr. Lars Løkke Rasmussen er klar over.

Men det, der undrer mig i den her sag, er, at man i Venstre, som jo gerne vil sidde i Statsministeriet igen, ikke accepterer, at når der er tale om en forordning, som borgerne rent faktisk kan støtte ret på direkte, bliver man nødt til at give borgerne de rettigheder. Vi kan ikke nægte borgerne rettigheder, når jurister herhjemme – det handler ikke om jurister nede i Kommissionen – også Justitsministeriet så klart siger, at her er sagen nogenlunde klar: at man ikke kan forbeholde optjeningskravet kun til danske borgere, det er også noget, der skal gælde for EU-borgere.

Jeg synes, det er underligt, at vi har en person, som så gerne vil være statsminister, men som samtidig også siger, at han er ligeglad med de aftaler om love og regler, vi har med andre lande. Det er faktisk stort og principielt, hvis det er hr. Lars Løkke Rasmussens holdning. Hr. Lars Løkke Rasmussen må jo have været med så længe i den her diskussion, at han ved, at en forordning er og bliver en forordning, og at den altså er gældende ret fra den dag, den bliver vedtaget, og at den er noget, borgerne kan støtte ret på. Det kan man ikke bare sidde overhørig.

I forhold til det med familiesammenføringer skal jeg bare minde om, at vi også før valget sagde det, som jeg tror alle partier, der sidder i regering nu, sagde, nemlig at vi ville afskaffe det pointsystem, der var indført. Vi vil egentlig gerne have både en robust og retfærdig udlændingepolitik. Det er derfor, der stadig stilles temmelig skrappe krav om selvforsørgelse og krav i det hele taget til de mennesker, der kommer hertil som familiesammenførte. Selvfølgelig betyder det noget, at man har den slags krav. Det er også derfor, vi stort set har ført politikken tilbage til der, hvor den var omkring 2010, og der var der vel trods alt ikke nogen, der beskyldte Danmark for at have en slap udlændingepolitik.

Vi sagde før valget, at vi ville ændre pointsystemet, og det har vi naturligvis gjort.

Lars Løkke Rasmussen (V)

Nu synes statsministeren, det er underligt, at der er en person, der gerne vil være statsminister – altså, jeg synes, det er underligt, at der er en person, der er statsminister, og som her i januar 2014 endnu ikke har lagt et lovforslag frem. Hvis det er så fuldstændig lysende klart, som statsministeren siger det er, så der bare er at sige jawohl, for det er der en medarbejder i Kommissionen der siger, så skulle det lovforslag da bare have ligget hernede til Folketingets åbning. Det er ikke fremsat endnu.

Regeringen er en mindretalsregering. Regeringen administrerer op imod en lov, der er vedtaget i det danske Folketing uden at have sikret sig, at der er flertal for den måde, regeringen ser verden på.

Jeg tror selv, at jeg ville have gjort det, når der kom sådan en skrivelse, der kunne sætte spørgsmålstegn ved, om dansk lovgivning skulle justeres, at jeg øjeblikkelig ville sørge for, at der var et flertal i Folketinget, der så på det på samme måde som mig. Jeg tror da, at jeg ville udforske, om der så var andre måder, hvorpå vi kunne sikre, at det, der var ånden i det, det, der var sigtet med lovgivningen, nemlig at man ikke fik en børnecheck, straks man krydsede en jordbærmark, kunne opretholdes. Men regeringen har ingenting gjort. Regeringen sidder og monopoliserer alle de her vurderinger. Regeringen holder ingen møder, fremsætter ikke nogen lovforslag. Det er da slapt, slapt, slapt. Og det er så den samme regering, der stiller sig op nu og siger: Vi følger det her problem med velfærdsturisme.

Statsministeren sagde til mig sidste forår: Vi laver en europapolitisk aftale inden sommerferien. Dengang troede jeg, at det var sidste års sommerferie, men nu er det hele løbet tørt; der er ingen drøftelser. Hvorfor tager vi ikke det her på os sammen og får lavet en politisk aftale, der sikrer, at vi kan værne om de danske velfærdsydelser? Hvorfor gør vi egentlig ikke det? Jeg forstår det ikke.

Så må jeg forstå, at på udlændingeområdet blafrer det i vinden, om checken bliver større. Altså, den der milliard, der nu er brugt mere i 2014 end tidligere, er en nødvendig meromkostning ved den politik, man fører. Og det tal kan så vokse yderligere. Vi står nu i en situation, hvor vi har flere asylansøgere ( Formanden: Ja tak!) end vi har haft de sidste 10 år, og det er der altså ingen planer om at sætte nogen form for stop for. Og derfor kan man jo bare konstatere, at hvor vi er nogle, der egentlig hellere ville bruge pengene på skatte- og afgiftslettelser, på dansk velfærd, så vil regeringen altså hellere bruge dem på en slappere udlændingepolitik.

Statsministeren (Helle Thorning-Schmidt)

Altså, hr. Lars Løkke Rasmussen fifler jo løs – han fifler løs med sproget, for han bliver ved med at sige, at der sidder en eller anden embedsmand nede i Kommissionen, som har bestemt det her. Det er jo decideret forkert. Det her handler om, at danske jurister, inklusive jurister i Justitsministeriet, har vurderet, at vi ikke kan vinde den her sag. Hvis vi mente, at vi kunne vinde en sådan sag, havde vi selvfølgelig kastet os ud i det, men det mener vi ikke at vi kan. Og derfor bliver vi nødt til at gøre det, som vi skal. Det er en forordning, som betyder, at borgerne har et retskrav. Vi bliver nødt til at give dem det retskrav.

Vi roder os ikke ud i retssager, som vi ikke kan vinde. Vi administrerer ikke imod bedre vidende. Vi har ikke den holdning, at går den, så går den. Næh, vi er et retssamfund, og det skal Danmark blive ved med at være.

Der vil blive indkaldt til diskussioner om det her lovforslag. Vi vil gerne fremsætte et lovforslag, så der vil i den nærmeste fremtid blive indkaldt til diskussioner om det. Og jeg håber så til gengæld, at Venstre vil komme og være konstruktive og i hvert fald sige ja til to ting ved den indgangsdør – for det første, at vi skal leve op til de love, vi selv har været med til at aftale, og for det andet, at vi går ind for den fri bevægelighed. Der troede jeg at vi havde Venstre, men Venstres svar svæver i vinden. Man vælger et synspunkt, alt efter hvilken dag vi står her på.

Så jeg vil sige: Kom tilbage Venstre, kom tilbage og vær et ansvarligt parti og tag ansvar også for europapolitikken på det her område.