Hjælpemenu

Hovedmenu

Om retsforfølgelse af Søren Kam

Besvaret § 20-spørgsmål
Svardato: 25. juli 2014

Peter Skaarup (DF)

Hvorfor tillader ministeren udlevering af danske statsborgere i henhold til EU-arrestordrer, når man ikke kan få udleveret den nazistiske krigsforbryder Søren Kam fra Tyskland?

Justitsminister (Karen Hækkerup)

Justitsministeriet kan oplyse, at der kan ske udlevering fra Danmark, herunder af danske statsborgere, til strafforfølgning eller straffuldbyrdelse i et andet EU-land, hvis betingelserne i udleveringslovens kapitel 2 a er opfyldt.

Det bemærkes, at udlevering for en strafbar handling, der er omfattet af dansk straffemyndighed, efter udleveringslovens § 10 e kan afslås, hvis strafansvaret eller adgangen til at fuldbyrde straf for den pågældende handling ville være forældet efter dansk ret.