Hjælpemenu

Hovedmenu

Om persondatabeskyttelse

Besvaret § 20-spørgsmål

svardato: 27. juni 2014

Michael Aastrup Jensen (V)

Vil ministeren redegøre for, hvilke prioriteter Danmark har i forbindelse med arbejdet i Europa-Kommissionens »Artikel 29-arbejdsgruppe« vedrørende persondatabeskyttelse, herunder navnlig forhold vedrørende retningslinjerne for brug af cookies.

Justitsministeren (Karen Hækkerup)

Det følger af artikel 29, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger, at der oprettes en rådgivende og uafhængig gruppe vedrørende beskyttelse af personer i forbindelse med behandling af personoplysninger. Det følger af bestemmelsens stk. 2, at gruppen bl.a. består af en repræsentant for den eller de tilsynsmyndigheder, som hver medlemsstat har udpeget.

Fra dansk side er det Datatilsynet, som deltager i Artikel 29-gruppens arbejde. Spørgsmålet kan på den baggrund kun besvares fyldestgørende, hvis der til brug for besvarelsen indhentes en udtalelse fra Datatilsynet.

Spørgsmålet kan derfor ikke besvares inden for de rammer, der gælder for S-spørgsmål, jf. herved Folketingets Forretningsorden § 20, stk. 1 og 2, som senest affattet ved Folketingsbeslutning nr. 9400 af 18. juni 2014.