Om kvaliteten af sædceller

Per Clausen (EL)

Vil ministeren tage initiativ til et forbud mod de stoffer, som forskere fra Rigshospitalets Afdeling for Vækst og Reproduktion og det tyske forskningsinstitut Caesar i Bonn har påvist har meget stor negativ effekt på kvaliteten af sædceller?

Miljøminister (Kirsten Brosbøl)

Det er for tidligt at vurdere, om der er grundlag for yderligere regulering eller et forbud, og i givet fald for hvilke stoffer. Jeg vil imidlertid ikke udelukke nogen former for handlinger. Tværtimod vil jeg følge denne sag, ligesom andre kemikaliesager, meget tæt.

Vi har længe vidst, at mænds sædkvalitet er blevet dårligere, men den nye undersøgelse viser nogle hormonforstyrrende egenskaber, som ikke er set før, nemlig påvirkning af mænds sædceller. Det nye er også, at der er udviklet en metode til at undersøge kemikaliers påvirkning af sædceller i reagensglas. Den nye undersøgelse siger dog ikke noget om, hvorvidt brugen af stofferne rent faktisk vil føre til, at sædceller vil møde stofferne under deres vej til ægget, og dermed udgøre en risiko. På nuværende tidspunkt kan man derfor ikke konkludere, om stofferne kan skade sædcellerne, og dermed evnen til at gøre en kvinde gravid.

Der skal således flere undersøgelser af stofferne til, for at vi kan få viden om, hvorvidt de mængder, vi udsættes for, kan udgøre en risiko for vores sundhed. Det vigtigste, vi kan gøre nu, er derfor at skaffe mere viden og udbrede den foreliggende viden til relevante myndigheder og institutioner. Rigshospitalet går videre med at undersøge netop disse aspekter, så vi kan få en afklaring hurtigst muligt.

Jeg vil nu sørge for, at undersøgelsens resultater udbredes til institutioner i EU, som skal være med til at håndtere stofferne. Derfor har jeg bedt Miljøstyrelsen straks at sende undersøgelsens resultater til både Kommissionen i Bruxelles og det europæiske Kemikalieagentur (ECHA) i Finland. Jeg har endvidere bedt Miljøstyrelsen om at orientere andre relevante myndigheder i Danmark samt at følge aktivt op i alle relevante EU-arbejdsgrupper.

Hvad angår de konkrete resultater fra undersøgelsen, har Miljøstyrelsen ud fra tilgængelig viden lavet en vurdering af stoffernes anvendelse i forbrugerprodukter på det danske marked. Ud af de 11 stoffer, som artiklen peger på som de mest problematiske, forventes de 4 ikkeat forekomme i almindelige forbrugerprodukter. Det drejer sig om stoffer, der kan anvendes som mellemprodukter i produktionen, væksthormon, insekticid og konserveringsmiddel i fødevarer og kosmetik. 5 af de nævntestoffer kan anvendes som UV-filtre i kosmetik, hvorfor Miljøstyrelsen vil lade den nye viden inkludere i et igangværende projekt om kortlægning af UVfiltre. Stoffet triclosan anvendes navnlig i et enkelt tandpastamærke og i visse deodoranter. Danmark er sammen med Holland i gang med at vurdere triclosan og vil kræve yderligere data fra industrien bl.a. om stoffets hormonforstyrrende egenskaber. Stoffet dibutylftalat er en af de ftalater, som Danmark har begrænset anvendelsen af i en lang række produkter fra 1. december 2015 gennem en national bekendtgørelse.

Indsatsen over for hormonforstyrrende stoffer er højt prioriteret i Kemikalieindsatsen 2014-2017, som støttes af alle partier i Folketinget. På den baggrund har vi netop indgået en aftale om en videreførelse af Center for Hormonforstyrrende Stoffer, som jo har været med til at lave den nye undersøgelse, og som medvirker til at vi kan få den viden, der skal til, for at vi kan gribe ind og håndtere problemerne med stofferne, og jeg følger undersøgelserne
tæt.

Til slut vil jeg fremhæve miljømærkerne. For alle disse stoffer, der kan findes i almindelige forbrugerprodukter gælder, at de ikke må forekomme i svanemærkede produkter, og i det her tilfælde kan man som forbruger vælge svanemærket kosmetik eller andre miljømærkede produkter, hvis man vil undgå de stoffer, som forfatterne af artiklen har peget på, som de mest problematiske.