Hjælpemenu

Hovedmenu

Om danske landmænd og fødevarevirksomheder

Besvaret § 20-spørgsmål

Svardato: 15. april 2014

Jacob Jensen (V)

Med henvisning til vækstaftalen for fødevareerhvervet, hvor der bl.a. indføres et nabotjek, der skal sikre, at den danske regulering og kontrol ikke stiller danske landmænd og fødevarevirksomheder ringere end deres konkurrenter i nabolande, hvordan vil det, efter ministerens vurdering stille reglen til modvirkning af jorderosion, der er en skærpet implementering i Danmark i forhold til f.eks. Slesvig-Holstein?

Fødevareminister (Dan Jørgensen)

NaturErhvervstyrelsen har efter dialog med Århus Universitet og Landbrug & Fødevarer udarbejdet en mere fokuseret og fleksibel model for GLM-erosionskravet end det, der blev indført pr. 1.februar 2014.

Jeg mener, at vi med den nye model har indskrænket de berørte landbrugsarealer til et minimum, lyttet til forskerne fra Aarhus Universitet, gjort det muligt at dyrke vinterhvede og indført en mere fleksibel udformning, der fortsat vil leve op til EU's regler for udbetaling af landbrugsstøtten.

En mere lempelig model som den i Slesvig-Holstein vil efter min mening være for risikofyldt over for både de danske skatteydere og for jordens frugtbarhed.