Om Finlands kamp mod Kommissionen i spørgsmålet om EU-borgeres ret til dagpenge
Svardato: 14. marts 2014
Peter Skaarup (DF)
Hvad er ministerens holdning til Finlands kamp mod Kommissionen i spørgsmålet om EU-borgeres ret til dagpenge, vil ministeren bakke Finland op i kampen, og vil ministeren allerede nu – om muligt – værne det danske dagpengesystem mod indgreb fra Kommissionen?
Beskæftigelsesminister (Mette Frederiksen)
Jeg mener, som Finland, at det er et rimeligt krav at stille, at man skal have arbejdet et vist minimum, før der kan medregnes perioder fra hjemlandet. Det er afgørende, at EU-borgere kommer til Danmark med et ønske om at arbejde og ikke for at blive forsørget. Der supplerende arbejdskrav, der stilles som betingelse for medregning af anciennitet, er med til at sikre dette rimelige krav.
Det supplerende arbejdskrav i Danmark er indført på bagrund af en bestemmelse i forordning 883/04, der giver mulighed for, at der kan kræves beskæftigelses- og forsikringsperioder, før der kan medregnes anciennitet.