Om at udviste kriminelle rumænere kan rejse ind i Danmark igen ved hjælp af nye identitetspapirer
Svardato: 11. marts 2014
Karsten Lauritzen (V)
Agter ministeren at foretage sig noget for at forhindre, at udviste kriminelle rumænere kan rejse ind i Danmark igen ved hjælp af nye identitetspapirer, der er lovligt udstedt af de rumænske myndigheder, herunder at tage kontakt til de rumænske myndigheder og/eller tage spørgsmålet op i kredsen af EU's justitsministre?
Justitsminister (Karen Hækkerup)
Spørgsmålet kan kun besvares fyldestgørende, hvis der til brug for besvarelsen indhentes en udtalelse fra Rigspolitiet og Udenrigsministeriet.
Spørgsmålet kan derfor ikke besvares inden for de rammer, der gælder for S-spørgsmål, jf. herved Folketingets Forretningsorden § 20, stk. 1 og 2, som senest affattet ved Folketingsbeslutning nr. 167 af 1. juni 2007.
Jeg kan i øvrigt oplyse, at Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik den 5. marts 2014 har stillet spørgsmål nr. 371 (Alm. del) om samme emne. Justitsministeriet har til brug for besvarelsen heraf anmodet Rigspolitiet og Udenrigsministeriet om en udtalelse.