Om de kommende forhandlinger mellem Storbritannien og EU

Svardato: 30. januar 2013

Peter Skaarup (DF)

Hvad er regeringens holdning til den britiske premierminister, David Camerons, længe ventede tale om forholdet mellem Storbritannien og EU, og er statsministeren indstillet på, at regeringen følger de kommende forhandlinger mellem den britiske regering og EU tæt, med det formål at vurdere, om Danmark kan have gavn af at overveje samme model som Storbritannien?

Statsministeren (Helle Thorning-Schmidt)

David Cameron holdt den 23. januar sin, må jeg nok sige, længe ventede tale om Storbritanniens fremtid i forhold til EU. Cameron fremsatte i talen som partiformand, som jeg har forstået det, et ønske om, at man skulle genforhandle det britiske EU-medlemskab, og gav et løfte om at afholde en folkeafstemning i næste valgperiode, hvis han genvinder magten.

Jeg vil gerne klart sige, at regeringen ønsker, at Storbritannien skal forblive medlem af EU. Vi har mange synspunkter tilfælles med briterne, vi føler os meget tæt på briterne og har et ubrydeligt venskab med briterne, men jeg må så også sige, at i forhold til EU er vores tilgang end noget anden end den, briterne har valgt. For regeringen ønsker, at Danmarks skal være så tæt på kernen i EU som overhovedet muligt, og det er jo ikke den britiske vej. For mig ændrer det selvfølgelig ikke på alt det, vi har sammen med briterne. Men vi har ikke valgt at bede om en genforhandling. Vi har tværtimod i de situationer, hvor det har været muligt, valgt at være tæt på kernen i Europa og også gøre vores indflydelse gældende.

Peter Skaarup (DF)

Det var jo i sandhed en meget skelsættende tale, som den britiske premierminister David Cameron kom med i sidste uge, og også en tale, der – selv om nogle måske har syntes, de ville gøre lidt grin med den og være sådan lidt nedvurderende i forhold til den – har sat gang i debatten på godt og ondt i forskellige lande og selvfølgelig også i Danmark. Og det er godt. Det er også derfor, vi synes i Dansk Folkeparti, at det er yderst relevant, at vi i her i Folketinget hører statsministeren om, hvad det giver anledning til.

Jeg tror faktisk, at statsministeren måske kunne have vundet lidt mere, hvis man havde været lidt mere åben over for det, som David Cameron har sagt i forbindelse med sin tale. Skiftende statsministre har jo faktisk ønsket – det har de i hvert fald sagt – at der skulle bygges bro mellem det, man har kaldt jasiden og nejsiden i Danmark. Det er jo sådan, at den danske befolkning er ret uenig om, hvorvidt vi skal have meget mere EU, eller vi skal have meget mindre EU.

Jeg tror, at statsministeren og regeringen, sådan som den britiske regering og det britiske konservative parti gør nu, skulle have valgt at anlægge den linje – og jeg kunne jo så opfordre statsministeren til det og spørge, om statsministeren vil gøre det – at undersøge, om EU faktisk er gået for langt på nogle områder, og om der er brug for at tage noget af suveræniteten tilbage til det britiske parlament, det danske Folketing og de andre nationale parlamenter, i stedet for hele tiden at ændre vedtægterne for klubben med henblik på at overføre mere magt til den centrale klub i Bruxelles. Kunne det ikke være en vej at gå? Statsministeren har jo selv sagt, da statsministeren trådte til, at statsministeren vil være statsminister for hele den danske befolkning. Mon ikke det så kunne være en idé at lytte lidt til, hvad der bliver sagt af dem, der er meget skeptiske over for EU, og det er jo sådan cirka halvdelen af den danske befolkning?

Statsministeren (Helle Thorning-Schmidt)

Vi er i en situation, hvor vi med fuldt åbne øjne og masser af debatter i Folketinget, i Europaudvalget og hvor vi ellers diskuterer EU, diskuterer de her ting jævnligt. Danmark har en fastkurspolitik i forhold til euroen; vi har en anden interesse i euroen end briterne, som ikke har en fastkurspolitik. Og på den måde er vi jo nok lidt tættere på de beslutninger, der træffes omkring både euroen og Europa, end briterne er.

Nu har briterne så valgt en ny vej, og vi ved jo stadig ikke helt, hvad den indebærer. Altså, hvad er det, de gerne vil genforhandle, hvad er det, de gerne vil ud af? Det ved vi reelt ikke, ligesom vi heller ikke ved, hvad Dansk Folkeparti gerne vil ud af. Men det er jo så en anden snak. Jeg kan desværre ikke stille spørgsmål i den her sammenhæng.

Men jeg mener, det stadig er i dansk interesse at fastholde EU som et fælles, forpligtende samarbejde. Det er bestemt ikke perfekt – det siger sig selv – men det er et samarbejde, hvor vi alle sammen ikke alene har rettigheder, men også de pligter, der følger af at have et fælles forpligtende samarbejde mellem 27 lande.

Peter Skaarup (DF)

Jeg synes egentlig, det er lidt ærgerligt, at statsministeren ikke vil gå ind på den tankegang, at det faktisk kunne være en god idé, hvis man kunne bygge bro mellem det, som dem, der er meget skeptiske over for EU og over for mere magt til Bruxelles, har af holdninger, og så dem, der gerne vil have det bestående EU eller endnu mere EU. Jeg tror faktisk godt, at jeg kunne være med til at snakke med dem, der er totalt imod EU og sige: Jamen her gør vi trods alt et forsøg på at lægge den suverænitet tilbage til nationale parlamenter, som man mener der er overført for meget af fra de nationale parlamenter til Bruxelles.

Så hvorfor egentlig ikke gøre det samme som briterne? Man kunne se helt fordomsfrit på det med fuldstændig friske øjne og vurdere – sådan som briterne nu er i gang med – på hvilke områder det er, at det gået for langt. Og mit spørgsmål til statsministeren er så, om der ikke også for statsministeren er områder, hvor EU har tiltaget sig meget mere magt, også over danske forhold, end godt er?

Statsministeren (Helle Thorning-Schmidt)

Jeg mener bestemt ikke, at EU på alle områder er perfekt. Det skal også understreges, at vi selvfølgelig respekterer de danske undtagelser – det siger sig selv. Men min grundholdning er, at et lille land som Danmark får langt mere indflydelse på resten af Europa og dermed også forhold, der påvirker os selv og påvirker danskerne selv, ved at indgå i et stærkt, forpligtende samarbejde på mange af de områder, hvor der bliver samarbejdet i øjeblikket. Og forpligtende betyder jo netop, at man i fællesskab har nogle love og regler, og at de love og regler også skal overholdes af landene. Så jeg er meget spændt på at se, hvad briterne egentlig vil. Hvad er det, de vil ud af? Er det det sociale Europa? Hvad er det, de vil ud af?

Jeg må sige, at jeg står næsten lige så uforstående over for, hvad Dansk Folkeparti egentlig vil med Europa, og har endnu ikke forstået, hvad det er, Dansk Folkeparti vil ud af. Det er muligt, det er det sociale Europa, altså lønmodtagernes beskyttelse og vores mulighed for at gå imod social dumping, men så synes jeg egentlig, at Dansk Folkeparti skulle sige det klart og tydeligt.

Peter Skaarup (DF)

Det tror jeg vi har sagt mange gange. Altså f.eks. det faktum, at vi har svært ved at gøre så meget – det er specielt også noget, regeringen mener – ved social dumping, altså hvor vi får østeuropæisk arbejdskraft til Danmark, som er beskyttet af EU's regler og faktisk har fri adgang til det danske arbejdsmarked, er jo et kæmpeproblem og et problem, som statsministeren og statsministerens parti i øvrigt burde forholde sig meget mere intenst til.

Det var da oplagt her, når nu vinduet er åbnet af den britiske premierminister, David Cameron, at sige: Jamen her har Danmark også et problem. Vi har måske 60.000 østeuropæere i Danmark, der udkonkurrerer dansk arbejdskraft på lønnen. Det er da et gigantproblem, og det må også være et gigantproblem for en statsminister, der meget gerne vil have flere i beskæftigelse, flere danskere i beskæftigelse. Her var det da oplagt at sige: Hov, lad os da så lægge det ind sammen med de britiske ønsker og få vurderet, hvad Danmark kan kræve, i stedet for bare at bøje nakken og sige o.k., vi kan ingenting gøre.

Statsministeren (Helle Thorning-Schmidt)

Jeg er meget enig i, at social dumping er en alvorlig udfordring, som vi skal se på, og det er også derfor, at regeringen har taget en række tiltag i forhold til social dumping. Derfor undrer det mig lidt, at Dansk Folkeparti, efter at de er kommet i opposition, er optaget af det, mens de i 10 år nærmest ikke kom med et eneste forslag – jeg tror måske, at der var et forslag, der vedrørte social dumping. Så det er lidt besynderligt, at Dansk Folkeparti pludselig er blevet optaget af det her.

Men jeg mangler også svar fra Dansk Folkeparti om, hvad det er man konkret gerne vil gøre, for som jeg har forstået Dansk Folkeparti, er man egentlig enig i alt det, der vedrører det indre marked. Sådan må jeg forstå Dansk Folkeparti. Det vedrører jo så også fri bevægelighed for arbejdstagere, ligesom der er fri bevægelighed på andre områder.

Så jeg har vanskeligt ved at finde ud af, hvad det egentlig er man vil på det her område. Og før vi har klarlagt det, er det jo egentlig vanskeligt at have en diskussion med Dansk Folkeparti.