Om CO2-kvoter
Svardato 1. februar 2013
Lars Christian Lilleholt (V):
Er ministeren enig i, at Kommissionens forslag om at reducere udbuddet af CO2- kvoter for at presse prisen op vil føre til øgede omkostninger for europæisk erhvervsliv som helhed og dansk industri i særdeleshed?
Klima-, energi- og bygningsminister (Martin Lidegaard):
Det er usikkert i hvilken grad en evt. vedtagelse af Europa-Kommissionens forslag om at forsinke auktioneringen af CO2-kvoter fra årene 2013-15 til årene 2019-20 vil medføre en forøgelse af kvoteprisen ift. en situation, hvor forslaget ikke vedtages.
Stigende kvotepriser vil føre til lidt højere omkostninger for europæiske virksomheder, men vil samtidig bidrage til øget teknologiudvikling, som kan styrke industriens konkurrenceevne på længere sigt.
Jeg henviser i øvrigt til mit svar på § 20 spørgsmål S 943.