Om bidrag til EU

Svardato: 28. november 2012

Peter Skaarup (DF)

Hvad er ministerens holdning til, at Danmark er et af de lande, der forholdsvis bidrager økonomisk mest til EU?

Finansministeren (Bjarne Corydon)

Mange tak. Ministeren holdning og hele regeringens holdning og i øvrigt også, tror jeg, et meget, meget bredt flertal i Folketingets holdning og et meget bredt flertal i befolkningens holdning til det spørgsmål er, at det er vi kritiske over for. Vi er kritiske over for, at det i dag er indrettet sådan, at vi betaler for andre velstående landes rabatter.

Det er sådan, at når man sammenligner vores bidrag med andre velstående landes bidrag, f.eks. Sveriges, så betaler vi mere, og det er ikke mindst, fordi vi betaler for de rabatter, andre lande får. Præcis på den baggrund har vi jo stillet et meget klart krav i forhandlingerne om de næste 7 års budget for EU, som handler om, at vi skal have en dansk rabat, et dansk nedslag eller en korrektion, som man kalder det i fagtermerne i Bruxelles, på 1 mia. dkr.

Peter Skaarup (DF)

Ja, og det kan vi jo kun hilse velkommen, nemlig at regeringen ligesom den tidligere regering arbejder på, at vi også i Danmark får en rabat, selv om man måske kan synes, det er lidt mærkeligt, at der skal alle mulige rabatter hen over bordet. Men sådan er det nu engang: Fordi de andre lande får rabatter, skal vi også gerne have en rabat.

Jeg synes, det var meget glædeligt at se, at statsministeren prøvede at kæmpe kampen i sidste uge. Jeg havde selvfølgelig meget gerne debatteret det med statsministeren, men jeg forstår, at det er finansministerens ressort her i dag, så det er finansministeren, der svarer på spørgsmålene.

Uanset hvad, må det være en fælles interesse, at Danmark kæmper så hårdt, vi kan, for at opnå det, der ikke er for meget forlangt – hvad også finansministeren er inde på – nemlig at vi selvfølgelig også får rabat. Ekstra Bladet har regnet lidt på, hvad det egentlig betyder for danskerne, at vi betaler forholdsvis meget. Betyder det faktisk, at vi er i front, når det gælder bidrag til EU pr. borger? Ifølge de tal viser det sig faktisk, at det er vi. Vi er det land, der bidrager allermest i forhold til de andre lande, hvis man ser det i forhold til indbyggertallet.

Derfor vil jeg spørge finansministeren: Det er fint og godt, at man kæmper for at få 1 mia. kr. i rabat, men skulle vi ikke prøve at have endnu mere ambitiøse mål for, hvor lidt, kan man sige, danskerne skal betale? For et af argumenterne for dansk medlemskab af EF i sin tid var jo, at det ville være en overskudsforretning. Nu kan vi så se, at det faktisk er en underskudsforretning for danskerne at være medlem af EU. Giver det ikke anledning til nogle tanker hos regeringen med hensyn til at forsøge at få en større rabat og undgå regninger andre steder fra EU, hvad jo bl.a. landmændene kan blive udsat for her i den kommende tid?

Finansministeren (Bjarne Corydon)

Jo, men der er flere ting. Først vil jeg da sige tak for, at sådan en spørgetid som den her kan give anledning til, at vi når frem til en meget enig holdning til et spørgsmål som det her. Det er jeg glad for. Det er jo godt at have i ryggen, når man skal forsøge at varetage danske interesser i Bruxelles.

Det andet er, at man ikke behøver at basere sig på tal fra Ekstra Bladet i den her sammenhæng. Man kan bruge de tal, som vi fra Finansministeriet har fremsendt til Europaudvalget, hvor vi jo grundigt har gennemdrøftet sagen og fået mandat til, hvad det er, vi skal gå efter i forhandlingerne i Bruxelles, i overensstemmelse med et meget bredt flertal i Folketinget, så vidt jeg husker også Dansk Folkeparti. Det er jo glædeligt.

Til det sidste, om det er en overskuds- eller en underskudsforretning at være medlem af EU, vil jeg sige, at jeg fuldstændig vil afvise den betragtning, der bliver gjort gældende fra spørgeren her. Det er i massivt omfang en overskudsforretning for Danmark og for borgerne i Danmark at være med i EU. Altså, nu har jeg jo ikke tallene med her, fordi spørgsmålet gjaldt noget andet, men det florerer almindeligvis i debatten, at ca. 400.000 arbejdspladser i Danmark afhænger af vores mulighed for at sælge direkte til det indre marked, som jo hænger sammen med vores medlemskab af EU. Så jeg vil meget advare imod, at man flirter med tanken om at gøre op med det forhold.

Peter Skaarup (DF)

Nu er det såmænd ikke, fordi jeg her i spørgsmålene er inde på, at Danmark skal melde sig ud af EU og melde sig ud af det indre marked. Jeg siger bare stilfærdigt, at der jo også er andre lande, der er tilknyttet det indre marked og har ret gode vilkår, når det gælder om at handle med EU-lande på den baggrund. Og det er jo en kendt sag, at man faktisk i England i øjeblikket har et udvalg til at sidde og kigge på, hvad der egentlig er fordele og ulemper ved den tilslutning, som England har til EU. De er jo ikke med i det hele, men de er med i meget af det, og det fører til meget debat i England, fordi England jo også har et bidrag at give, selv om det faktisk er sådan, at England ser ud til at være blandt de lande, der giver mindst til EU-samarbejdet.

Jeg kunne godt tænke mig at spørge finansministeren, når det gælder en reduktion af landbrugsstøtten, som jo for nogles vedkommende – nemlig de danske landmænd – ser ud til at kunne ramme meget hårdt: Hvordan forudser regeringen det vil gå i forhold til budgettet, der snart skal behandles?

Finansministeren (Bjarne Corydon)

Altså, nu har jeg generelt svært ved at finde ud af, hvad Dansk Folkeparti overhovedet mener om vores tilknytning til EU. Det kan vi jo tage på et senere tidspunkt.

I det omfang man mener, at vi bør følge i hælene på det, der foregår i det britiske konservative parti i øjeblikket, synes jeg, det er en robust debat, man skal tage med de partier i oppositionen, som Dansk Folkeparti gerne vil indgå i et samarbejde med, hvis regeringsansvaret skifter efter næste valg. Der tror jeg at der er basis for en lang, spændende og farverig debat, som jeg vil følge med stor interesse.

Når det gælder landbrugsstøtten, er det jo en del af regeringens holdning og en del af den forhandlingsposition, vi også har fået mandat til Europaudvalget, at vi ikke alene, når vi drøfter nye budgetrammer for EU, ønsker en dansk rabat, vi ønsker også et relativt stramt budget, som er mere moderne end det, man har kendt hidtil. Det vil sige, at færre penge skal bruges på landbrugsstøtte og strukturstøtte, flere penge skal bruges på noget, der giver moderne arbejdspladser: forskning, energi, infrastruktur.

Min vurdering af, hvor langt vi kommer med det spørgsmål, er relativt nøgtern og realistisk: Det bliver svært, og det har jeg også drøftet i stor grundighed med Europaudvalget.

Peter Skaarup (DF)

Jeg spørger jo, fordi det ville se fint og godt ud, hvis det var sådan, at Danmark kom igennem med en rabat på 1 mia. kr. – og jo gerne endnu mere, hvis det kan lade sig gøre. Men hvis vi så andre steder i systemet kommer til at betale meget mere eller rettere få meget mindre i tilskud i forhold til, hvad vi har fået hidtil, kan man sige, at det regnestykke, som Finansministeriet og Ekstra Bladet og andre gør op, jo så bare bliver forværret set fra dansk side. Og i det oplæg, der lå fra vores alle sammens EU-præsident, Van Rompoy, kan man jo se, at det kan gå hårdt ud over de danske landmænd og dermed også den betalingsbalance, man kan sige at vi har over for EU. Nogle steder står det sådan, at vi vil miste 24 pct. af vores landbrugsstøtte, og mælkeproducenterne kan af forskellige grunde måske regne med, at det er halvdelen af den støtte, de får i dag, som de kommer til at miste.

Jeg kunne godt tænke mig at spørge, om ikke finansministeren har nogen bekymringer ved den udvikling, selv om målet på lang sigt om at afskaffe landbrugsstøtten kan være fint nok.

Finansministeren (Bjarne Corydon)

Nu synes jeg, bliver helt forrygende. Altså, nu har vi hørt et bud på, at vi muligvis skal melde os ud af EU, og at det nok skal gå. Vi har hørt et bud på, at vi skal sikre os en større rabat, end jeg kæmper for – som er realistisk. Vi har også hørt et bud på, at vi skal mindske EU's udgifter så meget som muligt. Og vi slutter så med et bud på, at vi skal sørge for, at landbrugsstøtten bliver så høj som muligt. Det er da helt nye toner. Og jeg har ikke hørt Dansk Folkeparti skrive eller sige andetsteds, at man ønsker en større landbrugsstøtte fra EU eller bare at bevare den, man har. Det ville da være meget nyt.

Normalt har vi jo i Danmark en enighed om, at vi ikke synes, at landbrugsstøtten er indrettet særlig fornuftigt i EU. Og jeg tror, at hvis man spørger dansk landbrug, ser de såmænd gerne, at man sænker støtteniveauerne, bare det er ens for alle, sådan at konkurrencevilkårene er ens. Så jeg synes, man skal hjem og pudse på den holdning, altså at DF ønsker en højere eller uændret landbrugsstøtte fra EU, hvis det reelt er det, man mener. Det er i hvert fald ikke regeringens holdning. Desværre er der nok ikke store udsigter til, at regeringen kommer igennem med sin holdning.