Hjælpemenu

Hovedmenu

Om forslaget til Kommissionsforordning om godkendelse af aktivstoffet disodium phosphonate

Besvaret § 20-spørgsmål (S 2087)

Svardato: 23. juli 2013

Per Clausen (EL)

Mener ministeren, at det er udtryk for en acceptabel beslutningsproces, at forslaget til Kommissionsforordning om godkendelse af aktivstoffet disodium phosphonate i henhold til forordning 1107/2009 om plantebeskyttelsesmidler fremsendes til Folketingets Miljøudvalg den 15. juli 2013, set i lyset af at der skulle stemmes om forslaget i Den Stående Komité for Fødekæden og Dyresundhed den 15.-16. juli 2013?

Fungerende Miljøminister (Pia Olsen Dyhr)

Det er normal praksis, at jeg ikke orienterer Folketinget i komitésager, hvor beslutningen ikke har direkte betydning for beskyttelsesniveauet i Danmark.

I den konkrete sag om godkendelse af aktivstoffet disodium phosphonate ligger grundnotatet inden for de retningslinjer om godkendelse af aktivstoffer iht. Forordning 1107/2009 om plantebeskyttelsesmidler, som Folketingets Europaudvalg er forhåndsorienteret om. Folketinget har derfor fået notatet til orientering.

I lyset af dette synes jeg, at det er acceptabelt, at Folketinget har fået notatet den 15. juli 2013, hvilket er inden afstemningen, idet der først blev stemt om godkendelsen den 16. juli 2013.