Om behandling af mennesker uden sygesikringskort

Svardato: 2. juli 2013

Hans Christian Schmidt (V)

Mener ministeren, at den polske patient, der er omtalt i Politikens artikel den 23. juni 2013, 1. sektion, side 4, har fået en rimelig behandling?

Ministeren for Sundhed og Forebyggelse (Astrid Krag)

Jeg kan ikke udtale mig om den konkrete sag, men jeg kan generelt oplyse følgende vedr. reglerne om behandling af personer, som ikke har bopæl her i landet.

En borger, som er sygesikret i et andet EU-land, har efter EU-reglerne ret til sygehjælp, som bliver medicinsk nødvendig under opholdet. Udgiften afholdes af den hjemlige sygesikring. Dette følger af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger. Der kan desuden være mulighed for at søge refusion hos forsikringslandet for planlagt behandling. Der er imidlertid ingen EU-regler, der kræver, at hele befolkningen i et EU-land er sygesikret.

Den danske sundhedslovgivning er mere vidtgående end EU-reglerne. Alle personer, der opholder sig her i landet, har således ret til akut sygehusbehandling i medfør sundhedslovens § 80, jf. § 8 - uanset om det er personer, som ikke er sygesikret i et andet EU-land, eller personer fra tredjelande. Udgiften til behandlingen afholdes af regionen. De nærmere bestemmelser herom er fastsat i § 6 i bekendtgørelse om ret til sygehusbehandling mv.

En person, der opholder sig her i landet, har også ret til behandling ud overakut behandling, når det efter de foreliggende omstændigheder ikke skønnes rimeligt at henvise personen til behandling i hjemlandet, eller personen ikke tåler at blive flyttet til et sygehus i hjemlandet, jf. § 6, stk. 2 i bekendtgørelsen. Regionen kan opkræve betaling herfor, men regionen kan yde behandlingen vederlagsfrit, når det under de foreliggende omstændigheder skønnes rimeligt, jf. bekendtgørelsens § 6, stk. 3-4. Det beror på en konkret lægelig vurdering af den enkelte patient, om det det under de foreliggende omstændigheder skønnes rimeligt at henvise patienten til behandling i hjemlandet, og om patienten kan tåle at blive flyttet til et sygehus i hjemlandet. Det beror ligeledes på en konkret vurdering, om det under de foreliggende omstændigheder skønnes rimeligt at frafalde kravet om betaling af udgifterne til den fortsatte behandling ud over den akutte fase.

Afslutningsvis kan jeg oplyse, at jeg har igangsat en analyse af behovet for sundhedstilbud til personer, der ikke har bopæl her i landet og de konventionsmæssige forpligtelser for Danmark. Det skal i den forbindelse vurderes, om der kan være behov for visse ændringer af reglerne på området. Analysen forventes afsluttet i efteråret 2013.