Hjælpemenu

Hovedmenu

Om krav over for foreninger om arbejdspladsvurderinger

Besvaret § 20-spørgsmål (S 1659)

Svardato: 23. april 2013

Brian Mikkelsen (KF)

Når DIF og DGI oplyser, at foreningerne i Sverige og Finland ikke oplever krav om arbejdspladsvurderinger og arbejdsmiljøorganisationer, hvorfor skal de danske foreninger så udarbejde arbejdspladsvurderinger og arbejdsmiljøorganisationer, når man må formode, at EU's direktiv om arbejdsmiljø er det samme for alle EU-lande?

Beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen)

Det er min klare opfattelse, at arbejdsmiljøregler ikke bør være en stopklods for det frivillige arbejde i idrætsforeninger.

Med hensyn til de gældende danske regler på området, har jeg indhentet en udtalelse fra Arbejdstilsynet, som har oplyst følgende:

”Krav om arbejdspladsvurdering (APV) og arbejdsmiljøorganisation (AMO) gælder kun for virksomheder med ansatte, herunder også foreninger med ansatte. Arbejdstilsynet stiller således ikke krav om APV og AMO til foreninger uden ansatte.

Krav om arbejdspladsvurdering, og krav om at organisere arbejdsmiljøarbejde i virksomheder følger af EU’s rammedirektiv om arbejdsmiljø. Rammedirektivet omfatter arbejdstagere, men arbejdstagerbegrebet er ikke defineret i direktivet. EU-retten fastlægger derimod, at rammedirektivet skal gælde for alle, der er omfattet af arbejdstagerbegrebet i det enkelte medlemslands arbejdsmiljøregler. Sondringen mellem frivillige og arbejdstagere er forskellig fra land til land, og dermed kan der også være forskel på, hvem der er omfattet af reglerne.

Efter arbejdsmiljøloven i Danmark gælder der efter fast praksis et bredt arbejdstagerbegreb, nemlig ”arbejde for en arbejdsgiver”, som tager højde for de konkrete omstændigheder, der kendetegner den enkelte arbejdsopgave.

Hvorvidt ”frivilligt” arbejde i foreninger betragtes som arbejde for en arbejdsgiver, vil afhænge af en konkret vurdering. Denne konkrete vurdering tager udgangspunkt i følgende kriterier:

  • Har man pligt til at stille sin arbejdskraft til rådighed i foreningen?
  • Er man undergivet instruktion og kontrol fra foreningen?
  • Stiller foreningen arbejdsrum, redskaber, osv. til rådighed, så de frivillige kan udføre arbejdet?
  • Bærer foreningen risikoen for arbejdet?
  • I tvivlstilfælde lægges en vis vægt på, om der udbetales løn.

Hvis der er tale om arbejde for en arbejdsgiver, så skal der udarbejdes en APV. Der skal dog ikke udarbejdes en APV for den enkelte ansatte, men for de arbejdsopgaver, der udføres.

Der er frihed for enhver idrætsforening til at vælge en enkel og smidig APVmetode, som passer til de lokale forhold. Hvis der ikke er problemer i forhold til arbejdsmiljøet, skrives det ind i APV’en og APV-arbejdet er dermed afsluttet.

I relation til AMO er der krav om etablering af en arbejdsmiljøorganisation for arbejdsgivere, der beskæftiger 10 eller flere ansatte.”

Jeg kan henholde mig til Arbejdstilsynets oplysninger.

Det ligger mig imidlertid meget på sinde at gøre det lettere at være frivillig i Danmark.

Jeg har derfor bedt mine embedsmænd undersøge, i hvilket omfang samspillet mellem EU-regler og nationale arbejdsmiljøregler i Sverige og Finland adskiller sig fra de danske forhold, når det drejer sig om arbejdspladsvurdering og arbejdsmiljøorganisation i idrætsforeninger.