Om en uvildig FN-undersøgelse i forbindelse med afslutningen på krigen på Sri Lanka i 2009

Svardato: 10. april 2013

Nikolaj Villumsen (EL)

Er udenrigsministeren enig i, at Danmark bør arbejde for en uvildig FN-undersøgelse af omfanget af de civile ofre i forbindelse med afslutningen på krigen på Sri Lanka i 2009, og vil ministeren arbejde for, at EU ligeledes vil arbejde for en uvildig FN-undersøgelse?

Begrundelse

Der henvises til http://www.hrw.org/news/2013/02/19/sri-lanka-un-rights-councul-shouldlaunch-inquiry

Udenrigsminister (Villy Søvndal)

Ja, jeg er enig i, at der er behov for en uvildig FN-undersøgelse af menneskerettighedskrænkelserne som skete under afslutningen af borgerkrigen i Sri Lanka. Endvidere finder jeg det helt afgørende med et internationalt pres på Sri Lanka for at stoppe de helt uacceptable menneskerettighedskrænkelser som fortsat foregår.

Som det fremgår af opfordringen fra Human Rights Watch af 19. februar 2013, som der henvises til i spørgsmålet, har FN’s Højkommissær for Menneskerettigheder den 11. februar 2013 fremlagt en rapport, der kritiserer den sri lankanske regerings egen mangelfulde undersøgelse af de omfattende og meget alvorlige menneskerettighedskrænkelser som skete i forbindelse med borgerkrigen. Endvidere påpeger rapporten, at der fortsat sker alvorlige menneskerettighedskrænkelser i Sri Lanka.

Jeg ser med stor alvor på sagen og Danmark arbejder aktivt i EU og FN for at få de skyldige for de omfattende menneskerettighedskrænkelser i Sri Lanka stillet til regnskab. Sagen er selvsagt vigtig for Sri Lanka - det er helt afgørende, at menneskerettighedskrænkelserne stopper, at der kommer et retsopgør, og at alle etniske gruppers rettigheder respekteres. Dette er nødvendigt for at Sri Lanka kan opnå forsoning og en varig fredelig løsning. Sagen har også principiel karakter. For sker der ikke et retsopgør med de meget alvorlige menneskerettighedskrænkelser under konflikten i Sri Lanka, kan det risikere at skabe en meget uheldig præcedens for, hvordan stater håndterer interne væbnede konflikter og dissidenter.

FN stod i 2009 magtesløs da der ikke kunne opnås enighed i Sikkerhedsrådet om at behandle den forfærdelige situation hvor titusindvis af uskyldige civile blev dræbt i den brutale borgerkrig.

Ved samlingen af FN’s Menneskerettighedsråd i maj 2009 lykkedes det Sri Lanka at få afværget
et resolutionsforslag om retsopgør, da der ikke kunne opnås flertal om den resolutionstekst som bl.a. EU arbejdede for.

FN’s generalsekretær tog i 2010 en prisværdig beslutning og nedsatte et ekspertpanel til at rådgive ham i sagen. Rapporten fra FN Ekspertpanelet blev offentliggjort i april 2011 og indeholder meget alvorlige anklager mod både den srilankanske regering og de tamilske tigre LTTE om overtrædelser af international humanitær folkeret og menneskerettighederne. Rapporten opfordrer også FN til at se kritisk på sin egen rolle i konflikten.

Ved samlingen af FN’s Menneskerettighedsråd i 2012 (HRC21), hvor Danmark havde EU-formandskabet lykkedes det ved et tæt samarbejde mellem EU og USA at få vedtaget en resolution om Sri Lanka. Ved åbningen af samlingen holdt jeg talen på vegne af EU og opfordrede Menneskerettighedsrådet til at fastholde den sri lankanske regering på sit ansvar for at sikre et retsopgør. Herefter fulgte næsten en måneds svære forhandlinger i Genève, hvor Danmark som EU-formandskab havde en nøglerolle i at sikre, at der blev tilstrækkelig opbakning til det resolutionsforslag som USA havde fremlagt. Det lykkedes den 22. marts 2012 at opnå flertal i Menneskerettighedsrådet og vedtage en resolution, der anses som første skridt på vejen til et retsopgør. Jeg havde selvfølgelig helst set en resolution, der direkte pålægger den sri lankanske regering at følge op på FN’s Ekspertpanels anbefalinger samt at resolutionen besluttede at nedsætte en uvildig FN-undersøgelse, men det kunne der i den polariserede forhandlingssituation ikke opnås tilstrækkelig tilslutning til. Resolutionen fik sat Sri Lanka på Menneskerettighedsrådets
dagsorden, hvilket udmøntede sig i fremlæggelsen af den kritiske rapport fra menneskerettighedshøjkommissæren den 11. februar 2013 op til samlingen af Menneskerettighedsrådet i 2013 (HRC22). Denne rapport dokumenterer udestående problemer på menneskerettighedsområdet i Sri Lanka og den anbefaler afslutningsvis nedsættelse af en uafhængig international undersøgelse med mandat til at fokusere på grove krænkelser af menneskerettighederne samt international humanitær ret ifm. den afsluttende fase af den srilankanske borgerkrig i 2009.

Den 19 marts 2013 lykkedes det ved HRC22 i et mindre polariseret forhandlingsklima at opnå tværregional opbakning til en resolution med mere substantielt indhold end sidste år, men teksten er fortsat et kompromis, der afspejler hvad det for indeværende er muligt at opnå flertal for. Jeg havde igen gerne set en endnu mere ambitiøs tekst med direkte beslutning om en uvildig FN-undersøgelse, men resolutionen tager endnu et skridt i den rigtige retning da den anerkender Højkommissærens anmodning om nedsættelse af en uafhængig international undersøgelse af krænkelser af menneskerettighederne samt international humanitær ret. I operative termer tjener resolutionen også det formål at fastholde Sri Lanka på Rådets dagsorden, da OHCHR anmodes om at afrapportere ift. efterlevelse af opfordringerne indeholdt i HRC22-resolutionen i 2014. HRC22-resolutionen blev vedtaget af Rådet med 25 stemmer for, 13 imod og 8 afståelser. Der var tale om en svag forbedring af stemmemønstret ift. sidste år, hvor 24 lande stemte for, 15 imod, og der ligeledes var 8 afståelser. Hvorvidt det i fremtiden vil lykkes at træffe beslutning om en uvildig FN-undersøgelse vil dels afhænge af om den sri lankanske regering vil følge op på de mange anbefalinger der er fremkommet (bl.a. også ved Sri Lanka’s Universal Periodic Review i november 2012), og derved søge at opnå en reel forbedring af menneskerettighedssituationen på jorden og helt afgørende af om det vil være muligt at opnå tilstrækkelig tilslutning til en mere ambitiøs tekst. Det vil Danmark fortsat arbejde aktivt for i EU og FN.