Hjælpemenu

Hovedmenu

Om sommerhuslovens regler for udlejning

Besvaret § 20-spørgsmål (S 1162)

Svardato: 26. februar 2013

Thomas Danielsen (V)

Mener ministeren, at den i begrundelsen for spørgsmålet omtalte praksis skal videreføres, så det specifikt kun er landbrugsejendomme, der har denne fortrinsret?

Miljøministeren (Ida Auken)

Ja, jeg mener, at denne restriktive praksis skal videreføres for at forhindre et øget pres på landets rekreative arealer.

Det lovforslag om ændring af planloven (Nye muligheder i landdistrikterne mv.), der i øjeblikket behandles i Folketinget, vil generelt set forbedre mulighederne for at genanvende tiloversblevne bygninger i landzone i vanskeligt stillede landdistrikter.

Lovforslaget ændrer ikke på reglerne i eller praksis for sommerhusloven om erhvervsmæssig udlejning af ferieboliger, da praksis efter landzonebestemmelserne er tæt afstemt med den meget restriktive praksis efter sommerhusloven.

Jeg kan endelig oplyse, at der faktisk er mulighed for uden tilladelse at drive hotel efter reglerne i sommerhusloven og under forudsætning af en landzonetilladelse fra kommunen.