Du er her: EU-Oplysningen
› Dokumenter
› Folketingets dokumenter
› § 20-spørgsmål
› § 20 spørgsmål og svar - Find et svar efter folketingssamling
› § 20-spørgsmål (folketingssamling 2012-13)
› Om CO2-kvoter
Om CO2-kvoter
Svardato: 27. februar 2013
Per Clausen (EL)
Hvilke initiativer vil ministeren tage for at sikre en højere pris på CO2-kvoterne?
Klima-, energi- og bygningsminister (Martin Lidegaard)
Danmark vil i forhandlingerne om Kommissionens forslag om udskydelse af auktionering af kvoter arbejde for en permanent annullering af kvoter. Lykkes det ikke at skabe tilstrækkelig opbakning til regeringens forslag, vil regeringen – på linje med den britiske og franske tilgang – støtte Kommissionens forslag betinget af, at det ledsages af en køreplan for strukturelle reformer af kvotemarkedet. Samtidigt arbejder vi fra dansk side for, at der sættes ambitiøse mål for EU’s klimapolitik efter 2020.