Hjælpemenu

Hovedmenu

Om at EU indgår særaftaler vedrørende fransk landbrug

Besvaret § 20-spørgsmål

Svardato: 13. februar 2013

Esben Lunde Larsen (V) 

Hvad er ministerens holdning til, at visse lande i EU, eksempelvis Frankrig indgår en særaftale, der tilgodeser fransk landbrug.

Fødevareministeren (Mette Gjerskov) 

Den 7.- 8. februar 2013 blev der opnået politisk enighed i Det Europæiske Råd om den flerårige finansielle ramme for EU’s budget for den kommende 7-årsperiode. Aftalen er den foreløbige kulmination på et meget langvarigt og komplekst forhandlingsforløb, der har strakt sig over mere end et år. Alle medlemsstater har haft forskellige prioriteter, hvilket også afspejler sig i det endelige forhandlingsresultat. Derfor er det vigtigt at vurdere det overordnede forhandlingsresultat. Såvel det overordnede budget samt budgettet til landbrug er blevet reduceret, og de fremtidige allokeringer til vækstorienterede områder som infrastruktur og forskning er øget.