Hjælpemenu

Hovedmenu

Om skiltning til den 4-hængelåssikrede rasteplads

Besvaret § 20-spørgsmål (S 3998)

Svardato: 10. september 2012

Ellen Trane Nørby (V)

Vil ministeren i relation til svar på spørgsmål nr. S 3918 redegøre for, om det er trafiksikkerhedsmæssige forhold eller udelukkende politisk modstand, der ligger til grund for, at der ikke kan skiltes til den 4-hængelåssikrede rasteplads, der som den eneste indtil nu er oprettet i Danmark, og mener ministeren, at det er politisk tilfredsstillende, at når der ikke skiltes, så risikerer man, at der er mange chauffører, som ikke får viden om muligheden for sikker parkering?

Transportministeren (Henrik Dam Kristensen)

Som nævnt i mit svar på spørgsmål nr. S 3918 har Vejdirektoratet oplyst, at problemstillingen vedrørende afmærkning af sikrede rastepladser er under behandling i det fælles europæiske konventionsarbejde om vejafmærkning, der foregår i FN-regi. Problemstillingen er taget op på baggrund af de europæiske projekter om sikre rastepladser.

Jeg finder det fortsat hensigtsmæssigt, at konventionsarbejdet kommer længere i den fælles afklaring, inden vi forholder os til eventuel afmærkning af sikrede rastepladser.