Om dobbelt strafbarhed

Svardato: 15. august 2012

Pernille Skipper (EL)

Mener ministeren ikke, under henvisning til svar på spørgsmål nr. 860 og 861 (Retsudvalget alm. del), at det er særligt relevant at monitorere antallet af tilfælde, hvor personer udleveres til strafforfølgning i andre lande, uden at der er tale om dobbelt strafbarhed, idet princippet om dobbelt strafbarhed er en grundlæggende retssikkerhedsgaranti, som forhindrer, at danske statsborgere straffes i udlandet for gerninger, som ikke i Danmark betragtes som forbrydelser, og vil ministeren være indstillet på for fremtiden at føre statistik over, hvor ofte personer, herunder danske statsborgere, udleveres til strafforfølgning i andre lande, uden at der er tale om dobbelt strafbarhed?

Morten Bødskov (S)

Tilbage i 1999 understregede Det Europæiske Råd, at princippet om gensidig anerkendelse bør være hjørnestenen i det retlige samarbejde inden for EU på både det civilretlige og det strafferetlige område.

Princippet er bl.a. kommet til udtryk i Rådets rammeafgørelse af 13. juni 2002 om den europæiske arrestordre (2002/584/RIA), som er implementeret i den danske udleveringslov.

Efter udleveringslovens § 10 a, stk. 1, kan udlevering til en EUmedlemsstat til strafforfølgning eller straffuldbyrdelse bl.a. ske for en handling, der er omfattet af den såkaldte ”positiv-liste”, når handlingen kan straffes med fængsel eller anden frihedsberøvende foranstaltning i mindst 3 år efter lovgivningen i den medlemsstat, som har udstedt arrestordren, selv om en tilsvarende handling ikke er strafbar efter dansk ret.

I pkt. 4.1.2.1 i de almindelige bemærkninger til forslag nr. L 168 til lov om ændring af lov om udlevering af lovovertrædere og lov om udlevering af lovovertrædere til Finland, Island, Norge og Sverige (Gennemførelse af EU-rammeafgørelse om den europæiske arrestordre mv.)(Folketingsåret 2002-03) er der bl.a. anført følgende om betydningen af, at en lovovertrædelse er omfattet af ”positiv-listen”:

”Da de lovovertrædelser, der er omfattet af positiv-listen, som udgangspunkt vil være strafbare i alle medlemsstater, er betydningen af rammeafgørelsen på dette punkt navnlig, at den anmodende medlemsstat ikke skal foretage en indgående kontrol af, om lovovertrædelsen ligeledes er strafbar i den anmodede medlemsstat. For så vidt angår lovovertrædelser, der ikke er omfattet af positiv-listen, vil der derimod skulle gennemføres en kontrol af, om forholdet også er strafbart i det land, som skal gennemføre udleveringen.”

Der er således ikke i forbindelse med gennemførelsen af rammeafgørelsen om den europæiske arrestordre i dansk ret lagt op til, at der skal foretages den sagsbehandling, der er nødvendig for at afgøre, om en lovovertrædelse, der er omfattet af ”positiv-listen”, tillige er strafbar efter dansk ret.

Jeg mener bl.a. på den baggrund ikke, at der er grundlag for, at der, f.eks. med det formål at føre statistik, iværksættes sagsbehandling, som ikke er påkrævet efter gældende ret.