Hjælpemenu

Hovedmenu

Om retningslinjerne for arbejdet med pesticider

Besvaret § 20-spørgsmål (S 3626)

Svardato: 6. juli 2012

Sophie Løhde (V):

Mener ministeren, at Miljøstyrelsen bør revidere retningslinjerne for arbejdet med pesticider på baggrund af den nyeste forsknings, som ph.d. Helle Raun Andersen fra Miljømedicin på Syddansk Universitet og Rigshospitalets Afdeling for Vækst og Reproduktion, står bag?

Miljøministeren (Ida Auken):

Allerede i 2008, da de første resultater om børnene af de fynske gartneriarbejdere kom frem, blev der lavet en strategi for anvendelse af sprøjtemidler i danske gartnerier. For det første blev alle sprøjtemidler, der potentielt kunne være hormonforstyrrende, genvurderet efter strengere principper. På den baggrund blev flere sprøjtemidler forbudt, hvis de viste en risiko for hormonforstyrrende effekter, og andre blev pålagt begrænsninger. De samme principper er anvendt sidenhen for nye ansøgninger om godkendelser.

Endvidere lavede Miljøstyrelsen sammen med Arbejdstilsynet og branchen, skærpede retningslinjer for anvendelsen af alle sprøjtemidler i gartnerier. Retningslinjerne sikrer, at man undgår kontakt med sprøjtemidlerne ved, dels at sætte frister for, hvornår man må opholde sig i væksthusene efter sprøjtning, og dels ved at anvende effektiv beskyttelse, når planterne håndteres efter sprøjtning. Retningslinjerne findes på Miljøstyrelsens hjemmeside og i pjece udgivet af Branchesikkerhedsrådet, som findes samme sted.

De undersøgte børn er mellem 9-12 år, og deres mødre blev eksponeret for stofferne tilbage i slutningen af 1990’erne. Så selvom der er tale om nye forskningsresultater, skyldes fundene en anvendelse, som fandt sted år tilbage, hvor der ikke var den samme beskyttelse af gartneriarbejderne, som der er i dag. Hvis der kommer nye oplysninger om sprøjtemidlerne foretager Miljøstyrelsen en revurdering af sprøjtemidlerne.

Men dette betyder ikke, at vi ikke kan gøre mere. De nye regler i pesticidforordningen fra 2009 betyder, at der for stoffer med hormonforstyrrende effekter skal indføres afskæringskriterier. Det medfører, at stoffer, der opfylder disse krav, ikke godkendes, medmindre de anvendes i helt lukkede systemer.

Af forordningen fremgår at EU kommissionen senest i 2013 skal komme med et forslag til kriterier for hormonforstyrrende stoffer, disse kriterier skal herefter bruges ved revurderinger af aktivstofferne i sprøjtemidlerne. Fra dansk side har vi stillet et forslag til de nye kriterier, og jeg arbejder for, at kriterierne for vurdering af hormonforstyrrende effekter i EU bliver så skrappe som muligt.