Om regeringens udviklingspolitik

Svardato: 4. juli 2012

Ellen Trane Nørby (V)

Hvordan mener ministeren, at det harmonerer med regeringens udviklingspolitik, at Danmark og EU under FN-topmødet i Rio de Janeiro var fraværende, da en række G77-lande og Vatikanet havde held til at få begrebet reproduktive rettigheder taget ud af aftaleteksten, hvilket ellers indgår som en vigtig dansk prioritering i den netop vedtagne nye udviklingspolitiske strategi?

Ministeren for udviklingsbistand (Christian Friis Bach)

Danmarks tilgang til Rio-konferencen – i det interne arbejde i EU såvel som i forhandlingerne i FN – har været i fuld overensstemmelse med den udviklingspolitiske strategi. Således har vi fra dansk side i hele forløbet arbejdet aktivt for, at befolkningsspørgsmål, herunder ikke mindst spørgsmålet om kvinders seksuelle og reproduktive sundhed og rettigheder, blev afspejlet i mødets sluterklæring. Samlet set er der grund til at være tilfreds med både indsats og resultat, selvom jeg er enig med spørgeren i, at jeg havde foretrukket at have en direkte henvisning til reproduktive rettigheder.

Det lykkedes dog at få endog meget stærk tekst ind i sluterklæringen om ligestilling og kvinders rettigheder. Det gælder i de indledende afsnit, hvor gender equality and women’s empowerment fremhæves flere gange – og er fokus for to gode afsnit 31 og 45. Der blev desuden opnået henvisninger til dansk-prioriterede områder, herunder kvinders rolle i udviklingen af landbrugssektorerne og fødevareproduktionen i udviklingslandene (afsnit 109: empowering rural women as critical agents for enhancing agricultural and rural development’). Og det gælder ikke mindst i afsnittene ombæredygtig udvikling, hvor kvinders vigtige roller blev betonet (artikel 238: We resolve to unlock women’s potential as drivers of sustainable development, including through the repeal of discriminatory laws and removal of formal barriers, ensuring equal access to justice and legal support’… ’ we commit to creating an enabling environment for improving the situation of women and girls everywhere, particularly in rural areas and local communities and among indigenous peoples and ethnic minorities” og artikel 240: ‘We resolve to undertake legislation and administrative reforms to give women equal rights with men to economic resources, including access to ownership and control over land and other forms of property, credit, inheritance, natural resources and appropriate new technology’).

Når det gælder seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder er der også tale om klare fremskridt i forhold til tidligere erklæringer om bæredygtig udvikling. Reproduktiv sundhed har således ikke før været adresseret i forhold til bæredygtighedsdagsordenen, hverken i Rio i 1992 eller i Johannesborg i 2002. Jeg vil henvise til artikel 241 og særligt artikel 146, som er det tætteste, det var muligt at komme på at tale om reproduktive rettigheder uden at gøre det. Heri slås fast, at FN’s medlemslande bekræfter ’..our commitment to gender equality and to protect the rights of women, men and youth to have control over and decide freely and responsibly on matters related to their sexuality, including access to sexual and reproductive health, free from coercion, discrimination and violence.’ Det var her meget positivt, at det lykkedes at få henvisning til ungdom med i denne sammenhæng. Hertil kommer, at erklæringen flere steder henviser til International Conference on Population and Development (ICPD), herunder i artikel 145, som opfordrer til fuldstændig og effektiv implementering af Beijing and ICPD.

Fra dansk side havde vi selvsagt foretrukket en endnu stærkere og eksplicit omtale af reproduktive rettigheder i teksten. Vi har under hele forhandlingsforløbet arbejdet for at få en så stærk omtale af ICPD-handlingsprogrammet og seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder som muligt og havde i slutfasen forventninger om, at en sådan tekst ville kunne overleve, hvilket EU-landene samlet kunne tilslutte sig. Dette betød, at de kritiske EU-lande var afskåret fra at udtale sig imod en omtale af reproduktive rettigheder under forhandlingerne.

Vi var samtidig helt opmærksomme på, at formuleringerne var under pres fra en række lande, herunder Vatikanstaten og visse konservative muslimske lande. Desværre gled den eksplicitte henvisning til ”rettigheder” ud af den endelige kompromistekst, som den brasilianske mødeledelse fremlagde som afslutning på forhandlingerne. Jeg vil i den forbindelse bemærke, at den brasilianske mødeleder holdt en række møder med de forskellige delegationer og på den baggrund fremlagde teksten. Der var ud fra en vurdering af teksten og de resultater, den samlet set indeholdt, i EU-kredsen og blandt andre ligesindede lande enighed om ikke at genåbne teksten.

Jeg tog personligt emnet op i EU dialogen under forhandlingerne, og både i det danske indlæg til topmødet afgivet af statsministeren og i efterfølgende kommentarer har vi fra regeringens side beklaget, at aftaleteksten ikke eksplicit indeholder reproduktive rettigheder. Denne linje er også fulgt af en lang række andre lande, herunder USA.