Om den fængslede tidligere premierminister Julija Tymosjenko

Svardato: 9. maj 2012

Jakob Ellemann-Jensen (V):

Hvad agter regeringen som formandsland for Rådet i Den Europæiske Union og i lyset af udenrigsministerens forvisninger af 12. marts 2012 om, at »Danmark har sat kampen for menneskerettigheder højt på EU's dagsorden under Danmarks formandskab«, at foretage sig i relation til Ukraine i forbindelse med de påståede overgreb mod den fængslede tidligere premierminister, Julija Tymosjenko?

Udenrigsministeren (Villy Søvndal):

Tak for spørgsmålet. Jeg forstår også godt spørgsmålet på den måde, at der jo er rigtig mange holdninger i forhold til det her i Venstre, så muligvis kan jeg også bidrage til en intern afklaring i Venstre. Jeg henholder mig til, at der næsten er lige så mange meldinger ude, som der er medlemmer af Venstre, med hensyn til hvordan man skal håndtere den her sag.

Lad mig derfor overordnet sige, at Ukraine er et meget vigtigt land for os i EU. Der har i EU-kredsen været enighed om at færdigforhandle den associerings- og handelsaftale, vi har mellem EU og Ukraine på det tekniske niveau. Der har også været enighed om, at den ikke skal underskrives, før forholdene ændrer sig i Ukraine. Den aftale er af stor strategisk betydning for begge parter og betyder i realiteten, at Ukraine påtager sig at implementere stort set hele EU's regelsæt på handelsområdet.

De politisk motiverede retssager mod medlemmer af den tidligere ukrainske regering giver imidlertid anledning til meget stor bekymring. Vi følger både fra dansk og EU's side udviklingen meget tæt. Vi har ved flere lejligheder skarpt fordømt de politisk motiverede retssager, hvor vi har opfordret til, at landet lever op til principperne om en retfærdig, transparent og uafhængig rettergang for at undgå opfattelser af et selektivt retsvæsen.

Vi har derudover gjort det klart for Ukraine, at tempoet for Ukraines tilnærmelse til EU vil afhænge af, om landet kan leve op til EU's principper og værdier. Senest har Udenrigsrepræsentant Ashton udtrykt alvorlig bekymring over anklagerne om voldsanvendelse mod tidligere premierminister Tymosjenko og opfordret til, at der igangsættes en hurtig og upartisk undersøgelse af sagen. Samtidig har Ashton opfordret Ukraine til, at Tymosjenko får passende medicinsk behandling, advokatbistand og mulighed for at modtage besøg. Fra dansk side bakker vi fuldstændig op om den linje, der er udstukket af EU's Udenrigsrepræsentant. Formandskabet for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik varetages jo som bekendt af Udenrigsrepræsentanten, og det danske formandskab for Rådet gør sit bedste for at støtte op om hendes arbejde.

Jakob Ellemann-Jensen (V):

Tak for det. Nu kan man sige, at det jo besvarede lidt, hvad Den Europæiske Union har til sinde at gøre ved det her spørgsmål og hvad, man der gør. Men når udenrigsministeren er ude at sige, at Danmark har sat kampen for menneskerettigheder højt og havde lidt travlt i en periode med at forsikre om, at udenrigsministeren var tilhænger af menneskerettigheder – det var nødvendigt på det tidspunkt – så må vi jo konstatere, at som det var tilfældet med Ungarn tidligere på året, vil regeringen afvente, hvordan man skal reagere, indtil man finder en holdning ved at se, i hvilken retning de andre løber.

Så hvad mener man egentlig med, at man vil sætte eller rettere har sat den her kamp højt på dagsordenen, når man altså venter på, hvad de andre gør? Mener ministeren, at det er at udvise lederskab, at man venter på, at de andre har en holdning, før man sådan melder sin egen ud?

Udenrigsministeren (Villy Søvndal):

Jeg forstår stadig væk godt, at det kan være rart for Venstre at have en klar linje. Må jeg henvise til et enkelt citat? Hr. Kristian Jensen, som så vidt jeg har forstået er et fremtrædende medlem af Venstre, siger nej til en EU-boykot, og det gør han på baggrund af en kronik, som der er to andre medlemmer af Venstre der har skrevet, som er lige så fremtrædende som ham, nemlig hr. Søren Pind og fru Lykke Friis. Det er klart, at man, når man selv står midt i det interne opgør, så kan have behov for, at andre udviser det, som vist er det der bliver omtalt med ordene retningssans, førerskab og lederskab – det kan jeg godt forstå at man kan have; denne psykologiske del af det forstår jeg sådan set sagtens. Men vores linje er meget klar. Vi fordømmer de politisk motiverede retssager, der foregår, og det gør vi ikke alene i forbindelse med afholdelsen af EM i fodbold, men det er også noget, som vi har gjort hele tiden, og som jo er foregået i langt længere tid, end den her debat har pågået, som det ene. Som det andet har vi sagt, at vi tror, at det i en sag som denne er vigtigt, at man prøver at koordinere det imellem EU-landene. Dette kommer til at foregå på et møde, som der på mandag er mellem EU's udenrigsministre.

Jakob Ellemann-Jensen (V):

Man kan jo sige, at det er heldigt, at de andre lande ikke har været lige så fodslæbende i deres tilgang til tingene, som vi har været, for så havde man næppe fået den behandling af Tymosjenko, som tilsyneladende finder sted i dag. Nu kommer udenrigsministeren selv ind på det her med værtskabet for Europamesterskaberne i fodbold, men jeg vil sige, at den eneste form for respons, der har været fra den danske regerings side på de krænkelser, som angiveligt finder sted, er den, der har været fra kulturministerens side, som direkte adspurgt har sagt, at han forventer at deltage, og den, der har været fra udviklingsministerens side, som har valgt den mere humoristiske tilgang til det, og som via Twitter har konstateret, og jeg citerer:

Min tyske kollega tager ikke til EM i Ukraine. Øv, jeg var slet ikke blevet inviteret. Er Ukraine et udviklingsland? Citat slut.

Det er jo selvfølgelig på sin vis meget morsomt. Men vi kan i stedet for at have en diskussion om, hvorvidt sport og politik skal blandes sammen – og det er noget, som vi vil kunne diskutere i lang tid, og som vi vil kunne have mange holdninger til – konstatere, at det allerede er sådan, at det er blevet blandet sammen, og at der er ministre fra Tyskland, Spanien, Sverige, Holland, Østrig og Belgien, og nogle fra Europa-Kommissionen og Van Rumpuy, der har været ude at erklære, at de ikke vil være med til EM i Ukraine.

Så der er nogen, der tager stilling til det. Det lader jo til, at det her pres har virket, og det er udmærket, men hvordan kan det være foreneligt med det at have en høj standard inden for menneskerettigheder, at Danmark er så lang tid om at melde noget som helst ud?

Udenrigsministeren (Villy Søvndal):

Den del af Venstre, som deler hr. Jakob Ellemanns synspunkt, har argumenteret, sådan som hr. Jakob Ellemann har. Jeg har citeret hr. Kristian Jensen. Jeg så tilfældigvis, at Carl Holst, som også er et fremtrædende medlem af Venstre – han er oven i købet regionsrådsformand i Region Syddanmark – har været ude at argumentere for hr. Kristian Jensens synspunkt. Derfor vil jeg bare sige, at jeg synes, at det, hvis det er sådan, at man har nogle synspunkter, der er så vekslende, som man i den her sag har i Venstre, så måske er lidt for meget, at man beskylder andre for, at man ikke kan få at vide, hvad det er der er deres linje, når det er, at vi hele tiden har lagt en linje, der har været helt fast, og som har handlet om, at vi kritiserer overgrebene i Ukraine. Og det gør vi ikke alene, når der er EM, men det gør vi hele tiden, og så afventer vi, og så forsøger vi at danne en fælles EU-holdning i det her spørgsmål. For det er minn bestemte opfattelse, at vi, i det omfang vi er i stand til at danne en fælles EU-holdning, så vil være i stand til at tale med en langt, langt større vægt. Det tror jeg i øvrigt også er et synspunkt, som er kendt hos Venstrefolk, altså at det, at man i EU-kredsen står sammen, gør, at man i de afgørende spørgsmål står rigtig stærkt.

Jakob Ellemann-Jensen (V):

Jeg har forståelse for ministerens kommentarer om, hvordan det er internt i Venstre, men jeg tror, Julija Tymosjenko er pænt ligeglad med det, og jeg synes måske, det er at trække debatten ned på et lidt sørgeligt niveau, når man siger det. Når nu ministeren mener, at det er vigtigt, at man i EU har en fælles holdning – og det kan jeg sådan set kun tilslutte mig – vil det så ikke være naturligt, at man som formandskabsland kommer med et oplæg i forhold til en sådan holdning, og man på forhånd har taget lidt stilling til de her ting, og at der altså er en linje for, hvor EU skal lægge sig? Hvad er det for en linje, der er?

Udenrigsministeren (Villy Søvndal):

Nej, men nu synes jeg jo ikke, det er udtryk for, at der er et lavt niveau, når man citerer Venstrefolk, det synes jeg sådan set det er rimeligt nok at man gør. Det er vel bare noget, der betegner det, at der er forskellige overvejelser mellem forskellige mennesker, også i et tænkende parti som Venstre, om, hvordan man gør det her på den klogeste måde. Jeg hørte i aftes Carl Holst argumentere for, at man skulle tage af sted, fordi man derved så også kunne nå medierne, fordi medierne dér vil være så massivt samlede, som de vil. Det var hans synspunkt. Vores synspunkt vil være, at vi vil kritisere de overgreb, der sker i Ukraine, at vi vil afvente udenrigsministermødet, og at vi selvfølgelig der vil deltage i debatten, ud fra hvad vi tror vil være det der bedst fremmer demokratiseringen i Ukraine og dermed også de menneskerettigheder, der optager den nuværende regering så meget, som tilfældet er.