Du er her: EU-Oplysningen
› Dokumenter
› Folketingets dokumenter
› § 20-spørgsmål
› § 20 spørgsmål og svar - Find et svar efter folketingssamling
› § 20-spørgsmål (folketingssamling 2010-11)
› Om opsætning af kamera...
Om opsætning af kameraer i fiskefartøjer.
Per Clausen (EL)
Mener ministeren, at det er rimeligt, at Norge har fået en ekstra torskekvote på 12 pct. uden krav om kameraer, når der til EU-fartøjer stilles krav om kameraer som en betingelse for en tilsvarende forøgelse af torskekvoten på 12 pct.?
Landbrugsministeren (Henrik Høegh)
Det følger af Havretten, at stater er forpligtiget til at blive enige om forvaltningen af fælles fiskebestande. Torsk i Nordsøen og Skagerrak er en fælles bestand med Norge, og EU og Norge skal derfor være enige om TAC’en (total allowable catch) for torsk hvert år. Den ekstra torskekvote medfører, at både EU og Norge kan lande 12 % ekstra torsk.
I lyset af ekstramængdens størrelse og det nuværende udsmidsniveau i EU i forhold til Norge finder jeg, at forhandlingsresultatet er meget tilfredsstillende for EU, hvilket også ses af, at EU lande, der ikke anvender fangstkvoteordningen, har tiltrådt aftalen. Regeringen ønsker, at alt fiskeri med tiden får mulighed for at blive omfattet af fangstkvoteordningen. I en sådan situation, hvor EU på den måde sikrer, at alle fangster afregnes mod kvoterne vil det være naturligt, at vurdere konsekvenserne af det norske udsmid i forhold til aftalen mellem de to parter.