Du er her: EU-Oplysningen
› Dokumenter
› Folketingets dokumenter
› § 20-spørgsmål
› § 20 spørgsmål og svar - Find et svar efter folketingssamling
› § 20-spørgsmål (folketingssamling 2010-11)
› Om Danmarks udledning ...
Om Danmarks udledning af CO2.
Ole Hækkerup (S)
Mener ministeren, at Danmark er et foregangsland, når vi kun vil nedsætte vores udledning af CO2 hvis det sker i en aftale med resten af EU?
Klimaministeren (Lykke Friis)
Regeringen har besluttet at arbejde for, at EU påtager sig at reducere sine CO2-udledninger med 30 procent i 2020, uanset udfaldet af de globale klimaforhandlinger. Det vil være et stærkt globalt signal – og det vil fremme den grønne omstilling i Europa til gavn for virksomheder og investeringer, der satser innovativt og energieffektivt. Vi vil gøre det på en måde, som sikrer beskæftigelse, konkurrenceevne og en fair byrdefordeling for Danmark.
I den sammenhæng er det værd at bemærke, at det kun er Storbritannien og Danmark, der har den holdning som konsolideret regeringspolitik.