Hjælpemenu

Hovedmenu

Dokumenter


  • Europaudvalget
  • Statusblade

Om det syriske regime

Besvaret § 20-spørgsmål

Holger K. Nielsen (SF)

Vil regeringen optrappe den diplomatiske protest over for det syriske regimes brutale fremfærd over for befolkningen?

Udenrigsminister (Brian Mikkelsen)

Regeringen har løbende og i takt med udviklingen strammet tonen overfor det syriske regime. Den bekymrende udvikling i Syrien følges nøje, og regeringen overvejer løbende yderligere tiltag, herunder diplomatiske protester, der i samspil med tilsvarende skridt fra især EU og EU-landene kan bidrage til at øge presset på regimet imod vold og for dialog og reformer. Regeringen tillægger det desuden vægt at samarbejde med lande i regionen ligeledes for at øge presset på regimet for at få standset overgrebene og få igangsat en seriøs dialog med oppositionskræfterne.

Både nationalt og gennem EU har Danmark, for at understrege alvoren, bidrage til at stoppe blodsudgydelserne og øge presset i retning af dialog og gennemførelse af reformer, arbejdet for, at EU hurtigt vedtog restriktive foranstaltninger rettet direkte mod de ansvarlige personer i regimet, herunder præsident Assad. I starten af maj indførte EU således et krav om indefrysning af økonomiske og finansielle midler samt indrejserestriktioner mod ansvarlige personer i det syriske regime, samt en generel våbenembargo og et forbud mod levering af udstyr, som ville kunne anvendes til undertrykkelse internt i Syrien. EU har suspenderet en lang række bilaterale samarbejdsprogrammer indgået med syriske myndigheder og alle forberedelser af nye programmer. Danmark har på tilsvarende vis udsat det i forvejen begrænsede bilaterale samarbejdemed de officielle syriske myndigheder. Vi fortsætter dog den humanitære bistand til de irakiskeog palæstinensiske flygtninge i Syrien.

Der er løbende overvejelser i EU-kredsen om at udvidesanktionerne i lyset af udviklingen i Syrien. Det er dog samtidig et væsentligt hensyn at undgå at ramme civilbefolkningen. Det er vigtigt, at der lægges et bredt, internationalt politisk pres på det syriske regime. Derfor arbejder Danmark aktivt for, at Syrien også igennem FN får den samme klare besked, som sendes gennem EU. Danmark var bl.a. medforslagsstiller til en resolution, der blev vedtaget på en særsamling i FN’s Menneskerettighedsråd i april, som fordømmer menneskerettighedskrænkelserne i Syrien og etablerer en opfølgningsmekanisme i form af en landemission, der skal rapportere tilbage til rådet. Til vores store tilfredshed trak Syrien sit kandidatur til medlemskab af FN’s Menneskerettighedsråd.

Danmark bakker også op om vedtagelsen af en resolution i FN’s Sikkerhedsråd, der fordømmer de voldelige overgreb i Syrien. Dette initiativ møder dog stadig modstand blandt nogle af Sikkerhedsrådets medlemmer. Muligheden for en henvisning til Den Internationale Straffedomstol (ICC) indgår også i regeringens løbende overvejelser vedr. mulige tiltag, der kan bidrage til at øge presset på det syriske regime (ref. svar på spm. Nr. S 1936).
Derudover overvejes løbende andre diplomatiske tiltag i takt med udviklingen i Syrien, herunder demarcher, støtteerklæring til oppositionen og menneskerettighedsforkæmpere, initiativer i FN’s Menneskerettighedsråd samt støtte til den demokratiske transformationsproces, når dette bliver muligt.
Hjemkaldelse til konsultationer af Danmarks ambassadør i Syrien overvejes derimod ikke, da det ville vanskeliggøre vores muligheder for løbende at udvikle Syrien politikken, herunder i EU-regi. Ambassadøren giver adgang til helt nødvendige oplysninger og kontakter, herunder til oppositionen i landet. Denne har ikke noget ønske om, at vi trækker vores repræsentanter hjem. Oppositionen har derimod brug for international opmærksomhed og lokal opbakning til deres legitime reformkrav. Det samme gælder for Det danske Institut i Damaskus, der også har en vigtig funktion ift. Det syriske civilsamfund.