Om Marlene Winds pause fra den offentlige debat
Per Clausen (EL)
Mener ministeren i forlængelse af sit svar på spørgsmål nr. S 1878, at Københavns Universitets ledelses »aftale« med Marlene Wind om at tage en pause fra den offentlige debat lever op til Københavns Universitets forpligtelse til at opfordre sine medarbejdere til at deltage i den offentlige debat?
Videnskabsminister (Charlotte Sahl-Madsen)
Jeg har fra Københavns Universitet modtaget nedenstående: »Professor Marlene Wind og institutleder på Institut for Statskundskab Lars Bo Kaspersen drøftede den 14. og 15. juni 2011 reaktionerne på Winds udtalelser i medierne om den forstærkede grænsekontrol. På baggrund af en fælles vurderingaf situationen var Wind og Kaspersen enige om, at Wind skulle afholde sig fra mediedeltagelse i en periode. Der har ikke været andre fra ledelsen – hverken dekan eller rektor - involveret i drøftelserne om Marlene Winds mediepause. Dekanen på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet blev efterfølgende orienteret om beslutningen og har bakket op om den. «Jeg har noteret mig, at rektor for Københavns Universitet i medierne har udtalt sin støtte og opbakning til forskeres ytringsfrihed, jf. f.eks. http://nyheder.ku.dk/alle_nyheder/2011/2011.6/svar__messerschmidtoghttp://jp.dk/indland/indland_politik/article2461153.eceGenerelt er det min opfattelse, at forskere bør deltage i den offentlige debat. Men den enkelte forsker må selvfølgelig også have lov til at undlade at stille op, hvis den pågældende i den konkrete situation ikke ønsker det.