Om at indskrive en social protokol i EU's traktatgrundlag

Per Clausen  (EL)

Vil den danske regering inddrage ønskerne fra de danske, polske og cyprio­tiske fagbevægelser om at få indskrevet en social protokol i EU's traktatgrundlag?

Udenrigsministeren (Lene Espersen)

Med ikrafttrædelsen af Lissabon-traktaten den 1. december 2009 færdiggjorde EU mange års arbejde med EU’s traktatgrundlag. Det er regeringens opfattelse, at dette traktatgrundlag udgør en langtidsholdbar ramme for EU-samarbejdet, og at fokus primært bør være at arbejde på at skaffe resultater til gavn for EU’s borgere og virksomheder inden for dette traktatgrundlags rammer.

Det bemærkes i øvrigt, at Lissabon-traktaten indeholder en ny artikel, hvori det understreges, at EU anerkender og fremmer arbejdsmarkedsparternes rolle på EU-plan under hensyntagen til de nationale systemers forskelligartede karakter. Det fremgår endvidere, at EU letter dialogen mellem arbejdsmarkedets parter og respekterer parternes uafhængighed. Ifølge Lissabon-traktaten fremmer Kommissionen desuden samarbejde mellem medlemsstaterne og letter samordningen af medlemslandenes indsats med henblik på at virkeliggøre målene indenfor social- og arbejdsmarkedspolitikken. I den forbindelse understreges i en erklæring til traktaten, at disse politikker i det væsentlige hører under medlemslandenes kompetence, og at EU’s tilskyndelses- og samordningsforanstaltninger har supplerende karakter og ikke tjener til at harmonisere nationale systemer, samt at de garantier og kutymer, der i hver medlemsstat findes med hensyn til arbejdsmarkedsparternes ansvar, ikke berøres heraf.

Det bemærkes i øvrigt, at Lissabon-traktaten indeholder en ny artikel, hvori det understreges, at EU anerkender og fremmer arbejdsmarkedsparternes rolle på EU-plan under hensyntagen til de nationale systemers forskelligartede karakter. Det fremgår endvidere, at EU letter dialogen mellem arbejdsmarkedets parter og respekterer parternes uafhængighed. Ifølge Lissabon-traktaten fremmer Kommissionen desuden samarbejde mellem medlemsstaterne og letter samordningen af medlemslandenes indsats med henblik på at virkeliggøre målene indenfor social- og arbejdsmarkedspolitikken. I den forbindelse understreges i en erklæring til traktaten, at disse politikker i det væsentlige hører under medlemslandenes kompetence, og at EU’s tilskyndelses- og samordningsforanstaltninger har supplerende karakter og ikke tjener til at harmonisere nationale systemer, samt at de garantier og kutymer, der i hver medlemsstat findes med hensyn til arbejdsmarkedsparternes ansvar, ikke berøres heraf.