Om selskabsskatteområdet

Pia Olsen Dyhr (SF)

Hvordan vil ministeren i EU-sammenhæng påpege det problematiske i, at Storbrittanien vil lempe selskabsskatten og samtidig etablere særlige free zones, hvilket er i klar modstrid med både centrale elementer i Kommissionens six-pack (KOM (2010) 522-527) og konklusioner fra sidste EU-topmøde omkring bekæmpelse af skadelige tiltag på selskabsskatteområdet i forhold til de andre EU-lande?

Finansministeren (Claus Hjort Frederiksen)

Jeg vil understrege, at skattepolitik er national kompetence, idet landene naturligvis skal overholde de internationale aftaler de har indgået herom.

Den britiske regering har i marts i år fremlagt en vækstplan, som også indeholder skattepunkter. Planen indebærer fsva. direkte beskatning bl.a. en nedsættelse af standardsatsen for selskabsbeskatning. Ifølge planen nedsættes satsen i april 2011 fra 28 pct. til 26 pct. og i 2014 til 23 pct. Derudover indføres en særlig 10 pct. selskabsbeskatning af indkomst fra patenter. Planen medfører også indførelse af særlige "Entreprise Zones", hvor virksomheder som etablerer sig i disse områder, opnår støtte i form af bl.a. lavere beskatning.

EU-landene indgik i december 1997 en politisk aftale om en adfærdskodeks for erhvervsbeskatning, som indebærer, at et medlemsland ikke må have skadelige særordninger med nedsat beskatning på selskabsområdet med henblik på at tiltrække udenlandske investeringer. Alle EU-lande er omfattet af adfærdskodeksen og arbejdet med at gennemføre den. Adfærdskodeksen har kriterier for, hvornår en skatteordning anses som skadelig. Hovedprincippet er, at en skatteordning er skadelig, hvis den medfører et betydeligt lavere effektivt beskatningsniveau (f.eks. 0-beskatning) i forhold til den normale beskatning i det pågældende land, og samtidig er isoleret fra landets egen økonomi (f.eks. hvis skatteordningen kun medfører skattemæssige fordele for udenlandsk ejede virksomheder eller kun for transaktioner med udenlandske virksomheder). En skatteordning vurderes altså som værende skadelig iht. adfærdskodeksen, hvis begge disse betingelser er opfyldt. EU har en særlig adfærdskodeks-gruppe, som overvåger, at landene ikke indfører nye skatteordninger, der er i strid med kodeksen.

Konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde den 24. – 25. marts 2011 omfatter aftalen om Konkurrenceevnepagten, hvor det understreges, at området direkte beskatning er en national kompetence. Det understreges samtidig, at en pragmatisk koordinering af landenes skattepolitik er nødvendig som led i en styrkelse af det økonomisk-politiske samarbejde i EU. I Konkurrenceevnepagten forpligter landene sig bl.a. til at indgå i strukturerede drøftelser om skattepolitiske spørgsmål, herunder udveksling af bedste praksis, undgåelse af skadelig skattepraksis og forslag til at bekæmpe svig og skatteunddragelse. Disse principper ligger på linje med bl.a. adfærdskodeksen for erhvervsbeskatning.

Efter de foreliggende oplysninger er der ikke umiddelbart grundlag for at slutte, at de planlagte britiske initiativer skulle medføre skadelig skattekonkurrence i strid med adfærdskodeksen for erhvervsbeskatning. De foreslåede skatteregler ventes at medføre lavere effektiv beskatning i de særlige Enterprise Zones, men ventes ikke at være afgrænset, så de alene fremmer udenlandske investeringer. Adfærdskodeks-gruppen, som Danmark og alle andre EU-lande er repræsenteret i, påser løbende, at EU-landenes skatteregler for erhvervsbeskatning, herunder britiske regler, overholder adfærdskodeksen.