Om mellemøstpolitik

Klaus Hækkerup (S)

Er det i overensstemmelse med EU's og den danske regerings mellemøstpolitik, herunder bestræbelserne på at få gang i fredsforhandlingerne, at danske lønmodtagerkroner via ATP investeres i virksomheder, der udfører anlægs- og byggeopgaver på vegne af israelske myndigheder i besatte områder i strid med Genèvekonventionerne, som også Danmark er forpligtet til at overholde og fremme?

Beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg)

Jeg kan oplyse, at ATP’s primære opgave er at sikre danskerne så gode pensioner som muligt. Det er ATP, der beslutter, hvad det er bedst at investere i. ATP’s bestyrelse har vedtaget retningslinjer om bl.a. social ansvarlighed for, hvad man kan og bør investere i.

ATP har oplyst over for mig, at disse retningslinjer indebærer, at der ikke investeres i selskaber, som bevidst og gentagne gange bryder de regler, der er fastsat i lovgivning eller i konventioner, som Danmark har tilsluttet sig. Ligeledes køber ATP ikke aktier i virksomheder i lande, som er genstand for en handelsblokade, der er vedtaget af FN eller EU og er tiltrådt af Danmark.

ATP har yderligere oplyst, at ATP’s komite for social ansvarlighed allerede er ved at undersøge aktiviteterne i de besatte områder nærmere. Når undersøgelsen er afsluttet, vil ATP’s komité for social ansvarlighed tage stilling til, om investeringsgrundlaget er i orden.

Finanstilsynet, der fører tilsyn med investeringsreglerne i ATP-loven, har over for mig oplyst følgende:

”Ifølge ATP-loven er ATP forpligtet til at investere sin kapital med henblik på at sikre medlemmerne det bedst mulige afkast under hensyntagen til risikoen, samt at sikre en tilstrækkelig spredning af investeringerne på aktivtyper og på enkelte aktiver.

I ATP-loven er det beskrevet, hvilke typer af aktiver ATP kan investere i. Formålet hermed er at sikre, at ATP i valget af aktiver ikke har en for stor afhængighed af en enkelt kategori af aktiver.

Maksimalt 70% af aktiverne kan under visse betingelser bestå af aktier, investeringsforeningsandele, ikke-pantsikrede lån og børsnoterede erhvervsoligationer m.v. Disse benævnes ikke-guldrandede aktiver.

Guldrandede aktiver er derimod stats- og realkreditobligationer, udlån til pengeinstitutter og forsikringsselskaber, ejendomme, der ikke er special-ejendomme og pantsikrede ejendomme inden for en fastsat procent af værdiansættelsen. Disse mere sikre aktiver skal således mindst udgøre 30% af ATP´s aktiver.

ATP er ikke ved lov pålagt etiske retningslinjer i forbindelse med sine investeringer. I henhold til ATP-loven skal ATP ved valget af investeringsstrategi tage udgangspunkt i medlemmernes interesser, så det sikres, at ATP investerer sådan, at der opnås bedst muligt afkast til medlemmerne. Da det ikke på forhånd er muligt at afgøre, hvilken investeringsstrategi der vil være mest fordelagtig, kan ATP inden for lovgivningens rammer vælge mellem flere investeringsstrategier – herunder strategier, der er baseret på en etisk investeringsprofil. Dette ændrer ikke ved pligten til på lang sigt at opnå det bedst mulige afkast.

Ansvaret for valg af investeringsstrategi påhviler alene ATP´s bestyrelse og direktør.

Reglerne findes stort set identisk for livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskasser i lov om finansiel virksomhed.”

Jeg kan henholde mig hertil.