Hjælpemenu

Hovedmenu

Om det danske kvoteregister

Besvaret § 20-spørgsmål

Per Clausen (EL)

”Mener ministeren, at det er tilfredsstillende, at det danske kvoteregister benyttes til omfattende svindel ved handel med CO2- kvoter?”

Klima- og energiministeren (Lykke Friis)

I det omfang det måtte være tilfældet, er det naturligvis ikke tilfredsstillende, at danske registre – herunder kvoteregisteret – benyttes til omfattende svindel.

Jeg skal imidlertid henvise til skatteministerens besvarelse af 2. december 2009 af spørgsmål nr. 1 til L 19 til Skatteudvalget, hvoraf fremgår følgende: ”… Det er korrekt, at det danske kvoteregister er stort, men det er ikke SKAT's opfattelse, at der i Danmark foregår forholdsmæssigt mere svig, end i de øvrige EU-lande. Der er således ikke noget, der taler for at Danmark skulle være centrum for den momssvig, der foregår på EU-plan. SKAT har i øvrigt adgang til det danske kvoteregister og har derved gode muligheder for at kunne opdage og skride ind overfor evt. momssvig”.