Om EU
Per Clausen (EL)
Mener ministeren, at det vil være i overensstemmelse med den danske befolknings afvisning af euroen, hvis regeringen accepterer, at EU-institutionerne får mulighed for at udøve en meget stærkere kontrol over de offentlige finanser i Danmark?
Finansministeren (Claus Hjort Frederiksen)
Så længe de danske forbehold opretholdes, vil regeringen naturligvis kun støtte initiativer, der er i overensstemmelse med forbeholdene, og vil konkret kun indgå i EU-aftaler om styrket økonomisk samarbejde, som respekterer euroforbeholdet.
Der henvises i øvrigt til svar på EUU spørgsmål 1 af 8. juni 2010, svar på S 2394 af 9. juni 2010 og svar på S 2511 af 30. juni 2010.