Om udenlandsk arbejdskraft

Pia Adelsteen (DF)

I hvilket omfang mener ministeren, at udenlandsk arbejdskraft fortrænger dansk arbejdskraft?

Beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg)

Der findes ikke en afgrænset definition af ”udenlandsk arbejdskraft”. Af begrundelsen for spørgsmålet fremgår imidlertid, at spørgeren særligt sigter til mennesker, der kommer fra østeuropæiske lande i EU.

På baggrund af begrundelsen til spørgsmålet skal jeg præcisere, at ”arbejdskraftens fri bevægelighed” inden for EU dækker over muligheden for at tage til et andet land og arbejde for en arbejdsgiver etableret i dette land, f.eks. en polsk arbejdstager, der arbejder for en dansk arbejdsgiver. En sådan person betegnes som en vandrende arbejdstager. EU’s servicedirektiv, som spørgeren nævner i forbindelse hermed, regulerer derimod den fri bevægelighed for tjenesteydelser. Den fri bevægelighed for tjenesteydelser fremgår i øvrigt direkte af Traktaten, servicedirektivet fastlægger blot nogle nærmere rammer herfor. I forbindelse med levering af en tjenesteydelse, kan det udenlandske firma medbringe sit eget personale. En person, der på denne måde arbejder for et udenlandsk firma, betegnes som en udstationeret arbejdstager.

Der gælder forskellige regler for vandrende arbejdstagere og udstationerede arbejdstagere mht. skat, ret til sociale ydelser m.v., idet vandrende arbejdstagere som udgangspunkt er underlagt samme regler som danske arbejdstagere, men begge grupper er selvfølgelig relevante i forhold til spørgsmålet om fortrængning.

Jeg vil gerne understrege, at jeg går stærkt ind for den fri bevægelighed i EU, både set som en individuel ret for den enkelte og set som et middel til bedre markedsintegration. Efter udvidelsen nød vi under højkonjunkturen i Danmark godt af, at vi kunne trække på østeuropæisk arbejdskraft – vandrende arbejdstagere såvel som udstationerede arbejdstagere - så vi afværgede flaskehalse på arbejdsmarkedet og en overophedning af økonomien. På samme måde som danske arbejdstagere og firmaer tidligere har nydt godt af det tyske byggeboom, da der var overskydende kapacitet i Danmark.

Samtidig lægger jeg vægt på, at arbejde i Danmark sker under ordentlige forhold. Med de nye regler for RUT-registret har vi givet arbejdsmarkedets parter et redskab, de har ønsket til at varetage deres interesser, ligesom Arbejdstilsynet har fået nogle bedre redskaber. Det skal ikke være dårlige arbejdsvilkår, der skal være drivende for efterspørgsel efter udenlandsk arbejdskraft.

Med de bemærkninger vil jeg til spørgsmålet om fortrængning gerne henvise til resultater fra bl.a. Rockwoolfondens Forskningsenhed samt Det Økonomiske Råd, som er beskrevet i bilag 1.