Hjælpemenu

Hovedmenu

Om partikler i dieselbiler og blodpropper

Besvaret § 20-spørgsmål

Benny Engelbrecht
(S)

Vil ministeren inddrage resultatet af en ny dansk undersøgelse offentliggjort i European Heart Journal (omtalt på www.ingeniøren.dk den 14. juni 2010), som beviser sammenhængen mellem luftens indhold af ultrafine partikler fra dieselbiler og blodpropper i hjernen, når ministeren skal udforme bekendtgørelse om udvidelse af miljøzoner?mceVisualAid

Miljøministeren (Inger Støjberg)

Den nye danske undersøgelse underbygger den negative betydning af sodpartikler fra dieselbiler, som har været fremhævet de seneste 10 år, og som er årsag til, at indsatsen mod partikelforurening også har stået højt på regeringens dagsorden gennem lang tid.

Der er taget en lang række nationale initiativer. Ikke mindst miljøzoner for tunge køretøjer, som - når de træder fuldt ud i kraft til sommer - forventes at reducere forureningen med ultrafine sodpartikler med mere en fjerdedel.

Konkret i forhold til dieselbiler vil jeg endvidere fremhæve, at Danmark er blandt de lande, der i EU-regi har arbejdet hårdt for, at der skulles stille krav til udslippet af ultrafine partikler fra dieselbiler. Disse krav er nu standard i forbindelse med nye motornormer (Euro-normer), og alle nye dieselbiler vil i de kommende år blive leveret med effektive partikelfiltre.

Med hensyn til den konkrete udmøntning af den nye lov om skærpede miljøzoner (L 210) er denne beskrevet i lovbemærkningerne og i de svar, jeg har afgivet i forbindelse med lovbehandlingen. Dette ændrer denne undersøgelse ikke på.