Hjælpemenu

Hovedmenu

Om genopretningspakken

Besvaret § 20-spørgsmål

Kristen Touborg
(SF)

Er ministeren enig med tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) og tidligere økonomiminister Marianne Jelved (R) i, at EU ikke kan kræve de hår­de besparelser, som regeringen og Dansk Folkeparti har vedtaget med deres økonomiske redningspakke?

Finansministeren (Claus Hjort Frederiksen)

Nej. Da underskuddet på de offentlige finanser forventes at overskride 3 pct. af BNP i 2010, kan og skal EU ifølge Stabilitets- og Vækstpagten kræve, at Danmark gennemfører strukturelle budgetforbedringer og bringer underskuddet ned under 3 pct. af BNP inden en given frist, men det er naturligvis Danmark, der bestemmer, hvordan Danmark løser opgaven.

Den 12. maj 2010 fremlagde Kommissionen en rapport, der fastslår, at Danmark har et uforholdsmæssigt stort underskud. Dermed er Danmark nu omfattet af EU’s underskudsprocedure, og Rådet vil derfor snart, efter sædvanlig procedure, vedtage to afgørelser:

1. En beslutning om eksistensen af et uforholdsmæssigt stort underskud i Danmark (i henhold til Traktatens artikel 126, stk.6) og

2. En henstilling (i henhold til Traktatens artikel 126, stk.7) til Danmark med to hovedkrav: Dels at bringe det offentlige underskud ned under 3 pct. af BNP inden en given frist og dels at gennemføre strukturelle budgetforbedringer af en given størrelsesorden.

Spørgsmålet om, hvorvidt et land kommer ind i underskudsproceduren, er ikke til forhandling, men baseret på en konstatering af, om underskuddet er over eller forventes at overskride 3 pct. af BNP. Det er Kommissionen, der fremlægger et udkast til en henstilling, som efterfølgende bliver forhandlet inden for de gældende regler og praksis. Rammerne for sådanne forhandlinger er snævre, og dét land, som henstillingen er adresseret til, har ikke stemmeret.

I forhold til kravet om strukturelle budgetforbedringer er den generelle regel i Stabilitets- og Vækstpagten, at Rådet skal henstille en forbedring af den strukturelle saldo på mindst ½ pct. af BNP om året i gennemsnit i konsolideringsperioden. Reglen blev indført i forbindelse med reformen af Stabilitets- og Vækstpagten i 2005. Pagtens regler og praksis indebærer, at landet selv bestemmer fordelingen af den samlede stramning over konsolideringsperioden, men at man ikke må lempe i et år undervejs og normalt heller ikke må vente med hele stramningen til sidste år.

Den kommende henstilling til Danmark ventes på basis af regler og praksis i form af de fælles principper og de hidtidige henstillinger at anbefale, at Danmark bringer underskuddet under 3 pct. af BNP senest i 2013 og gennemfører strukturelle budgetforbedringer på mindst ½ pct. af BNP om året i gennemsnit i 2011-2013.

Danmark bestemmer selv, hvordan man vil løse denne opgave om dels strukturelle budgetforbedringer og dels nedbringelse af underskuddet til under 3 pct. af BNP.