Om regler for arbejdstid

Anne Grete Holmsgaard (SF)

Hvad ligger til grund for ministerens støtte til at videreføre muligheden for opt-out på reglerne for arbejdstid i EU, da det giver mulighed for arbejdsuger for almindelige lønmodtagere på op til 65 timer, hvilket har enorme konsekvenser for de danske arbejdstagere, som ikke har en jordisk chance for at konkurrere på sådanne arbejdsbetingelser, og virksomhederne derfor flytter til andre lande?

Beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg)

Jeg er glad for at få lejlighed til at svare på spørgsmålet, da det giver mig mulighed for at gøre op med nogle misforståelser og forkerte udlægninger af, hvad regeringen har arbejdet for i arbejdstidssagen.

Den danske regerings opbakning til Rådets Fælles Holdning fra juni 2008 skyldtes først og fremmest, at de ændringer af direktivet, der lå heri, løste de problemer omkring rådighedsvagter og afvikling af kompenserende hviletid, der skaber vanskeligheder i forhold til at opretholde gældende danske overenskomster og at tilrettelægge arbejdet i navnlig sundhedssektoren.

Et andet element i den fælles holdning var, at selvom adgangen til opt out bestod, var der strammet betydeligt op på de betingelser, som gjaldt for anvendelsen af opt out. Fx skulle en lønmodtager, der har indgået en opt out-aftale, ifølge den fælles holdning maksimalt kunne arbejde 65 timer i gennemsnit om ugen, mens den opt out, der stadig er gældende i dag, giver mulighed for at arbejde i 78 timer uge efter uge. Ifølge det forhandlingsoplæg, som regeringen har arbejdet efter i arbejdstidssagen, skulle regeringen arbejde for opstramninger i anvendelsen af opt out, og det var et væsentligt element i Rådets Fælles Holdning fra juni 2008.

Nu gik det desværre sådan, at Europa-Parlamentet forkastede den fælles holdning, og det lykkedes heller ikke at nå et kompromis mellem Rådet og Parlamentet under forligsforhandlingerne i foråret 2009. Kommissionens forslag om ændring af arbejdstidsdirektivet bortfaldt derfor, men den danske regering håber og forventer, at Kommissionen kommer med et nyt forslag om at ændre direktivet. Lige nu er der imidlertid ikke noget forslag, heller ikke vedrørende opt out, at have en holdning til.

Under alle omstændigheder forholder det sig således, at det fortsat er det gældende direktiv med den nærmest ubegrænsede adgang til opt out, der regulerer arbejdstiden i EU. Det håber jeg, at der bliver ændret på. Det synes imidlertid ikke realistisk eller muligt, at der inden for overskuelig fremtid kan samles den nødvendige opbakning i Rådet til at afskaffe opt out, og hvis man ikke er indstillet på at indgå et kompromis, hvor der som i Rådets Fælles Holdning fra juni 2008 strammes betydeligt op på anvendelsen af opt out, frygter jeg, at vi i lang tid fremover vil have en regulering af arbejdstid i EU, hvor flere og flere medlemsstater på grund af blandt andet ufleksible regler vedrørende rådighedsvagter vil være nødsaget til at anvende den gældende, næsten ubegrænsede adgang til opt out.