Om EU's midtvejsreform

Kristen Touborg (SF)

Er det ikke korrekt, at EU’s midtvejsreform samlet set har været en økonomisk fordel for dansk landbrug?

Begrundelse:

Spørgeren er desværre nødt til at stille det samme spørgsmål én gang til, fordi ministeren i sin besvarelse på spørgsmål S 2999, den 10. september 2009 ikke har svaret på spørgsmålet, men er kommet med en række andre betragtninger, som ikke specifikt forholder sig til EU's midtvejsreform. Derfor ønskes nu en besvarelse af spørgsmålet.

Fødevareministeren (Eva Kjer Hansen)

Såvel reformen af EU’s landbrugspolitik i 2003 som i 2008 er blevet benævnt midtvejsreformer. Da mit tidligere svar vedrørte 2008-reformen går jeg ud fra, at der nu spørges til reformen vedtaget i 2003. En reform, der indebar en videreudvikling af den markedsorientering af den fælles landbrugspolitik, der blev påbegyndt med McSharry reformen i 1992 og reformen Agenda 2000.

Det mest markante element i Midtvejsreformen i 2003 var nok markedsorienteringen gennem beslutningen om, at størstedelen af den direkte landbrugsstøtte skulle ydes uafhængig af (afkoblet fra) en bestemt produktion. Det betød, at landmanden ikke blev tilskyndet til en bestemt produktion på grund af særlige tilskud, men kunne tilrettelægge produktionen efter efterspørgslen. Den afkoblede støtte udbetales via den såkaldte enkeltbetalingsordning, som blev etableret i Danmark i 2005.

Med 2003-reformen blev det endvidere besluttet at fremrykke den reform af mælkesektoren, som man var nået til enighed om i 1999 med Agenda 2000-reformen. De allerede aftalte prisfald blev endvidere gjort større, og reformen af mælkesektoren blev indfaset fra 2004. Kompensationen for mælkereformen blev indfaset gradvist fra 2004, og på linje med mange andre støtter afkoblet fra 2005. Endvidere skete der en mindre forøgelse af mælkekvoterne, og der blev sat mængdemæssige begrænsninger for automatiske interventionsopkøb. På kornområdet skete der også indskrænkninger i interventionsmulighederne.