Om grænseværdier fra EU's side for giftstoffer i grøntsager

Benny Engelbrecht (S):
Hvad vil ministeren gøre for at forhindre, at Danmark i fremtiden skal acceptere øgede grænseværdier fra EU's side for giftstoffer i grønsager?

Fødevareministeren (Henrik Høegh):
Det er regeringens politik, at restindholdet af pesticider i fødevarer er så lavt som muligt og under alle omstændigheder overholder sundhedsmæssigt forsvarlige grænseværdier. Grænseværdierne for restindholdet af pesticider fastsættes netop ikke ud fra, hvad der er det maksimalt sundhedsmæssigt acceptable, men ud fra den lavest mulige mængde, som skal til, for at pesticiderne effektivt kan bekæmpe insekter og andre skadevoldere. Samtidig har restindholdet altid været sundhedsmæssigt forsvarligt.
Det er en høj prioritet for regeringen, at der i EU fastsættes fælles grænseværdier for pesticidrester af hensyn til fødevaresikkerheden i hele det indre marked for alle de produkter, der omsættes i dette marked. Det belaster miljøet unødigt, både hvis den anvendte pesticidmængde er for stor, og hvis den er for lille. Derfor reguleres denne anvendelse løbende. Det betyder, at der i nogle tilfælde er behov for at øge grænseværdierne, såfremt det fortsat er sundhedsmæssigt forsvarligt, mens grænseværdierne i andre tilfælde kan reduceres.
I forbindelse med vedtagelsen af EU's pesticidregler blev det besluttet, at alle grænseværdier, der eksisterede pr. 1. september 2008, skal gennemgå en revurdering for at sikre, at de eksisterende grænseværdier tager udgangspunkt i de aktuelle anvendelser, som er tilladt i henhold til god landbrugsmæssig praksis. Der bør således være en løbende overvågning af, at grænseværdierne ikke er højere end nødvendigt, ud fra hensynet til denne praksis og ud fra hensynet til effekten på den pågældende skadevolder. Jeg vil derfor også sikre mig, at Fødevarestyrelsen følger op over for Kommissionen, med henblik på at processen for reevalueringen forløber som forudsat, altså at vi hele tiden får fulgt op og sørger for, at der de steder, hvor der kan være baggrund for at sætte ned, også bliver sat ned.

Benny Engelbrecht (S):
Det er jo sådan, at når vi skal stille forberedte spørgsmål her i Folketingssalen, skal det ske senest fredag kl. 12, og det var, væsentligt før vi vidste, at vi i morges ville have et samråd om en specifik grænseværdi, en specifik komitésag om en række grænseværdier for netop pesticider. Men det har selvfølgelig været det, som allerede var aktuelt i sidste uge, som var årsagen til, at jeg stillede dette spørgsmål. Derfor har vi selvfølgelig også i dagens løb fået gennemdebatteret det her område ad flere omgange.
Det, som i høj grad står tilbage, er at sige: Vi har en naturlig bekymring vedrørende øgede grænseværdier, både hvad angår frugt – det er så ikke nævnt i spørgsmålet her – og hvad angår grønsager. Det, som jeg meget gerne vil holde fast i, er faktisk et svar, som ministeren gav i sidste uge i en anden sammenhæng, på et samråd i onsdags, nemlig dette, at vi skal arbejde for at minimere pesticidforbruget mindst muligt. Det synes jeg er væsentligt at få gentaget i dag – af flere årsager; bl.a. fordi vi jo altså også her er ude i en besvarelse, hvor ministeren forklarer, at man godt kan bruge for mange pesticider, men også kan bruge for få. Og det kan være lidt svært ude på den anden side af disse tykke Christiansborgmure at forstå logikken i, at man kan bruge for lidt gift, når man producerer mad. Jeg synes, det er værd at holde fast i, at det optimale vel i alle tilfælde er, at vi finder behandlings- og dyrkningsmetoder, som gør, at vi helt kan blive fri for at bruge gift. Det er vel heller ikke sådan, at den økologiske landbrugsproduktion er decideret miljøskadelig i sig selv. Det ville i hvert fald være en nyhed for mig.

Fødevareministeren (Henrik Høegh):
Nu ligger der en række måske også lidt mere polemiske tekster fra spørgerens side. Men jeg skal alligevel prøve at fange spørgsmålene i det.
Af hensyn til, som spørgeren siger, dem uden for murene skal jeg blot sige, at hvis man har en produktion, hvor man anvender pesticider, så er det optimale altså, at man bruger lige nøjagtig det, der har den ønskede effekt. Hvis man bruger for lidt og det ikke har den ønskede effekt, kan det kun virke resistensfremmende; det virker sådan set ikke på den pågældende skadevolder. Og at bruge for meget bør vi absolut undgå, det er vi alle sammen enige om, for vi vil gerne bruge så lidt som overhovedet muligt. Derfor er der de her reguleringer, og jeg synes, det er en god idé, at det her ligger langt under et sundhedsacceptabelt dagligt indtag. Men med den måde, det her reguleres på, er det i virkeligheden samtidig en kontrol af, at dem, der benytter sig af de her pesticider, ikke bruger mere end højst nødvendigt, for ellers vil deres restkoncentrationer stige.
Med hensyn til ønsket om at reducere skal jeg bare henvise til arbejdet i »Grøn vækst«, hvor der jo er sat et trecifret millionbeløb af til at få reduceret pesticidanvendelsen gennem bl.a. udvikling af nye teknologier, gennem indsættelse af sprøjteplaner osv. Lampen lyser, så det kan være, jeg får mulighed for at gøre mere ud af det i næste svar.

Benny Engelbrecht (S):
Lidt gift kan der så åbenbart altid bruges, kan jeg forstå på ministeren.
En af årsagerne til, at jeg spørger ind til det her, er, at jeg i dagens udgave af Børsen kan læse, at der bliver spekuleret lidt i, hvordan en kommende pakke, en lempelse skal være i forhold til landbruget, og der er statsministeren citeret af flere omgange. Et af de elementer, som Børsen spekulerer i, er en lempelse af afgifterne på pesticider. Derfor er det for mig at se en ret bekymrende udvikling, hvis man kommer til at stå i en situation, hvor man har nogle grænseværdier, der langsomt kravler opad, og man så oven i købet gør det endnu lettere for erhvervet at anskaffe og anvende pesticider. Det er i hvert fald en retning, som ser forkert ud, og resultatet kan blive et øget pesticidforbrug i et land, hvor vi øvrigt i forvejen bruger så rigeligt pesticider.

Fødevareministeren (Henrik Høegh):
Det er nyt for mig, hvis der i »Grøn vækst« skulle ligge, at pesticidafgifterne skal lempes.
Der skal laves en omlægning af pesticidafgifterne, således at der er en motivation for den enkelte til, hvis der er flere pesticider at vælge imellem, altid at vælge det pesticid, der har den laveste belastning i forhold til risiko for restkoncentrationer, belastning i forhold til vandmiljø, grundvand og sprøjtefører og selvfølgelig faunaen ude på marken. Det er det, vi gerne vil, og da pesticidrester er et af elementerne i de her parametre, vil det også betyde lavere restkoncentration, og – vigtigst for alle de her parametre – det vil betyde lavere belastning, i og med man får en god motivationsfaktor til altid at vælge det, der belaster mindst.
Men samlet set har jeg ikke nogen forventning om, at pesticidafgifterne vil falde.

Benny Engelbrecht (S):
Det vil altså sige, at ministeren forventer, at der vil være pesticider, hvor afgifterne falder?

Fødevareministeren (Henrik Høegh):
Det er korrekt opfattet, og så vil der være pesticider, hvor afgifterne stiger. Samlet set, når året er omme, må vi se, hvor den totale pesticidafgift skal lande. Det er der ikke truffet endelig beslutning om. Jeg kan bare sige, at jeg ikke har hørt nogen under forhandlingerne snakke om, at den skulle være mindre.