Hjælpemenu

Hovedmenu

Om kvoteprovenuet

Besvaret § 20-spørgsmål

Anne Grete Holmsgaard (SF)

Vil ministeren give en garanti for, at Danmark anvender 50 pct. af kvoteprovenuet, jf. EU's klimapakke, til klima- og energirelaterede formål, og vil regeringen garantere, at midlerne kommer oven i de midler, der i forvejen skulle afsættes til klima- og energiformål for at leve op til diverse forpligtelser nationalt og internationalt?

Begrundelse:

Klima- og energiministeren (Connie Hedegaard)

Som tidligere tilkendegivet overfor Folketingets Europaudvalg har regeringen til hensigt – også i fremtiden – at anvende et beløb svarende til mindst 50 % af auktioneringsprovenuet til de formål, der er nævnt i erklæringen fra Det Europæiske Råd.  Omfanget af midler fra auktioneringen vil afhænge af auktioneringsgrad og kvotepris. Omfanget af midler der anvendes til klimaformål afhænger af behov og prioriteringer, herunder opfyldelse af forpligtelser Danmark har nationalt eller internationalt. Det giver derfor ikke mening at tale om, hvorvidt midler der svarer til mindst 50 % af auktioneringsprovenuet kommer oveni midler der i forvejen skulle afsættes til klimaformål.