Om udslippet

Anne Grete Holmsgaard (SF)

Vil ministeren tilkendegive, at Danmark ikke agter at købe sig fra en større del af forpligtelsen til at reducere udslippet inden for transport, boligopvarmning og landbrug end de 3 pct. af udslippet (i 2005), som var det mandat, Europaudvalget gav ministeren i september i år?

Begrundelse:

Kompromis´et om EU's klimapakke (Bruxelles den 12. dec. 2008) giver Danmark og en række andre lande ret til at købe sig fra en ekstra stor del af forpligtelsen til at reducere udslippet inden for transport, boligopvarmning og landbrug (den såkaldte ikke-kvotesektor), nemlig 3 + 1 pct. Det mandat, ministeren fik i Europaudvalget i september 2008, gik på at holde den del, Danmark kan købe sig fra, til max. 3 pct., så man prioriterer at få det meget høje danske udslip (12 tons pr. indbygger i 2006) nedbragt, hvilket er helt nødvendigt, hvis det skal give mening at tale om fælles, men differentierede forpligtelser mellem i- og ulande (klimakonventionens »grundlov«).

Klima- og energiministeren (Connie Hedegaard)

Regeringen har i forhandlingerne af klima og energipakken herunder forhandlingerne af forslaget til afgørelse om byrdefordeling af reduktioner udenfor kvoteområdet mellem medlemsstaterne fulgt den forhandlingslinje, som blev aftalt med Folketinget i forbindelse med forelæggelse af klima- og energipakken til forhandlingsoplæg hhv. den 30. september 2008 og den 28. november 2008. Dette betyder at regeringen først og fremmest har arbejdet for øget kreditadgang udenfor kvoteområdet for lande med de største forpligtelser indenfor det 3% loft, som Kommissionen oprindeligt har foreslået.

Aftalen indgået af Det Europæiske Råd indebærer, at visse lande får adgang til yderligere 1% kreditter idet disse kreditter dog er betinget af, at der er tale om projekter i de fattigste udviklingslande eller de små østater.

Regeringens forelæggelse af forhandlingsoplæg for Folketingets Europaudvalg og det mandat, som regeringen som følge heraf har arbejdet ud fra, relaterer sig til forhandlingerne i EU og ikke til den efterfølgende nationale implementering, som regeringen nu vil tage fat på.